Orgelprofessor Ulrik Spang-Hanssen fortæller om Widor den 23. februar.
Foto: Nikolaj Lund
Forsidefoto: Orglet i Vor Frue Kirke, Aarhus. Pressefoto
Udover at få mulighed for at høre Widors voluminøse og ekspressive værker vil man også få en anledning til at lytte til tre signifikante orgler.
- I årene 2018-2020 gennemgik hovedorglet i Aarhus Domkirke en gennemgribende restaurering for ca. 18,5 mio. kr. Orglet er fra 1730 og siden udbygget en del, så det i dag består af 89 stemmer. Derfor regnes det for Danmarks største kirkeorgel. Orglet har bevaret sin oprindelige facade, som i forbindelse med den seneste restaurering fik en omfattende, men også nænsom hovedrengøring.
- I Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus finder man et Klais-orgel fra 2007, som er bygget af en af verdens førende specialister i koncertorgler, firmaet Klais Orgelbau. Orglet har 3.200 orgelpiber. Og så vejer det 16,4 ton.
- I Vor Frue Kirke i Aarhus kan man lægge øre til tonerne fra et orgel, der er bygget af orgelbygger Troels Krohn. Orglet er fra 1962 og er senest restaureret i 1991, og i dag har orglet 50 stemmer.
Til alle Widor-koncerterne bliver der også spillet andet orgelrepertoire, og der er gratis adgang. Som en eksklusivitet vil orgelprofessor Ulrik Spang-Hanssen desuden holde foredrag om Widor den 23. februar.
Klassisk bureau beklager, at denne artikel er publiceret nogle timer efter, at den første koncert er trillet af tangenterne. Så meget des mere grund til at snuppe en tilhørerplads ved de mange resterende koncerter.
Planen for Widor-koncerterne bringes her under artiklen, og på Facebook kan man følge onsdagskoncerterne i øvrigt på adressen https://www.facebook.com/Onsdagskoncerter.
9/2 – Vor Frue Kirke Aarhus: 4. orgelsymfoni
Michael Rosenfeldt, organist ved Vor Frue Aarhus
23/2 – Kannikegade 12, 8000 Aarhus C (v/ domkirkekontoret) kl. 15.30:
Foredrag om Widor
Ulrik Spang-Hanssen, orgelprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium
23/2 – Aarhus Domkirke: 2. orgelsymfoni
Anne Agerskov, domkantor ved Aarhus Domkirke
16/3 – Aarhus Domkirke: 8. orgelsymfoni
Morten Ladehoff, domorganist ved Viborg Domkirke
23/3 – Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus: 1. orgelsymfoni
Søren Gaardsted Frandsen, studerende
30/3 – Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus: 3. orgelsymfoni og Suite Latine
Ulrik Spang-Hanssen, orgelprofessor, Det Jyske Musikkonservatorium
20/4 – Aarhus Domkirke: 10. orgelsymfoni, ‘Romane’
Magnus Heegaard og Matthias Hardarsson, studerende
27/4 – Vor Frue Kirke Aarhus: 6. orgelsymfoni
Poul Jacobsen, organist ved Vor Frue Aarhus
11/5 – Aarhus Domkirke: 9. orgelsymfoni, "Gothique"
Kristian Krogsøe, domorganist ved Aarhus Domkirke
18/5 – Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus: 5. orgelsymfoni
Tobias Dahl, organist ved Skive Kirke og solistklassestuderende
22/6 – Aarhus Domkirke: 7. orgelsymfoni
Tina Christiansen, organist ved Ansgar Kirke, Odense
Rachel Einarsson
Udgivet 10. februar 2022