Finalekoncerten var nu ganske betagende helt fra begyndelsen; Julie Husballe Hansen gjorde et stærkt indtryk med sin fortolkning af ”Mariettas Lied”. Hun kan nå virkelig meget med sin stemme, der virker både imposant, fyldig og varm på samme tid. Matias Vestergård foldede sig ud i rollen som konferencier, og han gav os en god og altid velformuleret introduktion til alt, hvad der foregik, så man følte sig helt klar til at modtage de enkelte stykker i programmet. Og det gjaldt også dette lille interessante stykke, der handler om tabt kærlighed.
Den unge komponist Frederik Zeuthen var også med i finalen. Vi fik uropførelsen af hans værk ”Le Sirenuse”, som er skrevet med inspiration fra havfruefigurer fra en italiensk øgruppe. Meningen var, at man skulle kunne høre havfruernes forskellige instrumenter i satserne, men det havde anmelderens øre umiddelbart svært ved at fange. Pyt, det var en alligevel spændende oplevelse. Stykket var styret af en slags funderende inderlighed med vidunderlige slutninger og sjove overraskelser. Og så var det interessant at se, hvordan David Munk-Nielsen, Jonathan Swensen og Mathias Kjøller arbejdede sammen for at få det til at lykkes.
