Pressemeddelelsen fra Aalborg Symfoniorkester afslører, at det er temaet i ”Jeg kan se på dine øjne, at du har en anden kær”, der dukker op i koncerten; et ulykkeligt kærlighedsdigt i en fynsk folkemelodi, der er at finde i Højskolesangbogen.
”Det er en lang historie”, forklarer Bo Holten, der dog gør det kort.
”Mens jeg arbejdede med første sats, kom der nogle linjer frem, der lignede denne sang. Den udviklede sig af sig selv - den ville være med. Den stak hovedet frem”, fortæller han om det musikalske stykke kulturhistorie, der selv fandt vej ind i ”Concerto lirico”.