Hvad er Klassisk bureau?

Velkommen til Klassisk bureau!
Et netmedie for nyheder, koncert- og cd-anmeldelser plus forskellige andre nyhedsformer med klassisk musik i centrum.

Indholdet på siden er gratis og frit tilgængeligt.

Hvis du har tips til historier til nyhedssiden, er du også meget velkommen til at kaste et forslag i min indbakke.


Bag siden står i øvrigt jeg, Rachel Einarsson, som er freelance skribent.

Jeg er fhv. anmelder af klassisk musik for Jyllands-Posten og uddannet cand.mag., ligesom jeg er medlem af Musikanmelderringen.

I en årrække har jeg 

spillet violin i forskellige amatørorkestre i Aarhus.

Siden 2025 har Ulrik Spang-Hanssen, fhv. professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, desuden været medskribent i bureauet. 


Jeg håber, I får lyst til at følge med og se, hvad der rører sig af interessante musikere og spændende, sprudlende, nytænkt, velkendt og fascinerende klassisk musik i vores dejlige land. Og også med et blik på andre lande. 




Hjertelig velkommen ❤

Tekstredigering og sproglige indspark til dig



Jeg tilbyder også hjælp til tekstskrivning, redigering og korrekturlæsning til en rimelig pris. Har du, dit orkester eller din virksomhed brug for et par indspark f.eks. til en skriftlig præsentation, er du velkommen til at kontakte mig på rachel@klassiskbureau.com.


Rachel Einarsson