03.05 2024

Alvorlig sygdom gav hende et endnu mere intenst forhold til musikken

”For mig er denne CD én, man bør drikke champagne til!”
Sådan præsenterer Heike Matthiesen selv det album, der skulle blive hendes sidste. Det sker i en præsentationsvideo i forbindelse med udgivelsen af ”Guitar Divas”, hvor Heike Matthiesen præsenterer fire kvindelige komponister fra begyndelsen af det 19. århundrede. Selv beskriver hun musikken som noget, der grænser til kitsch og at hun har haft det rigtig sjovt med at indspille albummet og musikken, som hun betragter som en flugt fra hverdagen. ”For mig er CD’en fuld af livslyst”, siger hun. En udtalelse der gør des mere indtryk efter hendes død. 

Det var meningen, at der her på Klassisk bureau skulle have været en anmeldelse af ”Guitar Divas”, der udkom i foråret 2023. Da redaktionen efter nogen tids forsinkelse igen skulle se på sagen, erfarede man med stort vemod, at Heike Matthiesen ikke længere var i live. At hun var død i mellemtiden efter nogle års svær kræftsygdom.
Vi vil dog ikke lade tiden bestemme og afstå fra at bringe en kombineret nekrolog over Heike Matthiesen og en anmeldelse af hendes sidste album.

Heike Matthiesen, der boede i Frankfurt am Main, begyndte som barn med at spille klaver. Men i en alder af 18 år skiftede hun til guitaren. Blot et år herefter indledte hun sine studier ved Frankfurter Musikhochschule, før hun to år senere tog endnu et spring, denne gang ind i en tilværelse som musiker i Opernorchester Frankfurt. Heike Matthiesen blev en efterspurgt kammermusiker, og i en årrække var hun tilknyttet musikfestivalen Villa Musica Mainz. Siden blev hun elev hos den spanske guitarist Pepe Romero, der fik stor betydning for hendes udvikling som solist og dermed også fik en del af æren for, at hun blev en af Tysklands bedste klassiske guitarister. Således optrådte Heike Matthiesen som solist mange steder i verden, bl.a. til Salzburger Festspiele og i Leipziger Gewandhaus. Hun var også produktiv i indspilninger, og hendes diskografi tæller fem soloalbum.
De sidste ca. fem år af sit liv var Heike Matthiesen syg af kræft. Hun var bevidst om sin alvorlige situation, og i præsentationsvideoen kan man også opleve hende fortælle, at hun på grund af sygdommen blev endnu mere til stede i sin musik under sygdomsforløbet. 
Hun udtaler desuden, at sygdommen ligefrem har bragt hende en vis form for lykke, idet hun derigennem lærte at nyde hvert øjeblik, at sætte pris på menneskerne omkring hende og at hun spillede sine koncerter, som var de hver og en den sidste. At hendes livslyst voksede til det ufattelige på grund af sygdommen, og at hun lærte at omgive sig med smukke ting. Blandt disse smukke ting kom ”Guitar Divas”, som hun nåede at give videre til verden.


Udover at stifte bekendtskab med en gruppe kvindelige komponister kommer vi med Heike Matthiesens sidste udgivelse ”Guitar Divas” også i forbindelse med det historiske faktum, at guitaren først et stykke tid oppe i musikhistorien vinder indpas som et anerkendt instrument. Indtil før begyndelsen af det 19. århundrede var guitaren ikke udbredt anerkendt i den klassiske musiks verden. Til gengæld blev den meget moderne i begyndelsen af 1800-tallet, og på det tidspunkt kunne mange adelige kvinder i Europa spille på det seksstrengede instrument, der blev betragtet som et romantisk instrument, fortæller Heike Matthiesen i videoen. ”For mig er udgivelsen en døråbner til en særlig epoke i guitarhistorien”, siger hun, så man mærker, at arbejdet har gjort indtryk på hende personligt. ”Guitar Divas” samler på denne vis flere interessante musikhistoriske pejlemærker hos Heike Matthiesen, der præsenterer de fire kvindelige komponister Emilia Giuliani, Sidney Pratten, Anne Emmerich og Maria Dolores de Goñi.

Tre af dem fik chancen for at blive musikere alene fordi, de havde giftet sig med en musiker. Ellers var det svært at komme igennem med sin musik som kvinde på dette tidspunkt.

Måske havde kvinderne faktisk en del indestængt livslyst, som musikken blev et medium for. Albummets 15 korte numre er virkelig brygget på umiddelbar livslyst, enkle melodier og ubekymret toneleg. En melodiøs lethed, der ikke behøver en masse tungt analysearbejde for at blive forstået, men som ofte minder om folkemelodier. Et par steder hører man også variationer over ”Min hat den har tre buler”, og somme tider er der lidt lystig tyrolerstemning i arrangementerne og de simple melodier. Gentagelser og variationer over korte temaer er et generelt træk, og det er skønt at tænke på, at de fire kvinder for over 200 år siden kunne skabe sådanne universer.

Den tyske guitarist og komponist Catharina Josepha Pratten (1821–1895) har fået mest plads på ”Guitar Divas” med ni ud af 15 numre. Og hos hende møder man ”Min hat den har tre buler” i  nummeret ”Carneval de Venise”, hvor melodistumpen bliver taget til nye højder. Heike Matthiesen spiller med flotte glicandi, sprælske spring og teknisk krævende kunstfærdigheder, og selvom sangen måske er lige lang nok (næsten 10 minutter), slutter den godt af på festlig maner. Videre i sange som ”Rambling thoughts” og “Fairy Sketches: Queen Mab” dyrker hun de simple melodier og demonstrerer, at også mol kan være næsten lystig lytning. Der er aldeles lytteværdige kadencer og afslutninger, som Heike Mathiessen spiller med en meget passende portion indlevelse og fornemmelse.

Helt fantastisk og meget passende får man nummeret ”L’Adieu” til slut i rækken på CD’en. Her udfolder spanskfødte Maria Dolores De Goñi (1813–1892) et dejligt naivt og nærmest alpeidyl-agtigt univers, som bare er en umiddelbar nydelse og flot afslutning på det livsbekræftende album.

At Heike Matthiesen spiller med en sprød og rustik lyd på albummet, skyldes først og fremmest hendes teknik og nærvær i musikken. Men det kan også nævnes, at hendes guitar var en model ”Frieda”, der er bygget af den anerkendte, unge hollandske guitarbygger Steven den Toom. Guitarlyden på ”Guitar Divas” har da også et ægte udtryk med klapren og klakken, så det emmer af kunsthåndværk. En nærmest realistisk og upoleret klang, som gør musikken levende og ligetil fremfor sentimental og forstillet, kunne man tilføje. Et udtryk der matcher CD’ens repertoire ganske godt.

"Guitar Divas" er udkommet på Ars Production.

Præsentationsvideoen kan ses ved at kopiere dette link:
https://www.youtube.com/watch?v=zSZ9kGA9QqQ&ab_channel=HeikeMathiessen 

Sætliste

EMILIA GIULIANI-GUGLIELMI 1813–1850
1  Prelude No.1 1:59
2  Variazioni su Non più mesta di Rossini op.5 10:11

ANNE EMMERICH 1802–?
3  Six variations pour la guitar seule 10:16

CATHARINA JOSEPHA PRATTEN 1821–1895
4  Carneval de Venise 9:53
5    Rambling thoughts 3:23
6    Fairy Sketches: Queen Mab 2:12
7    Fairy Sketches: Puck 1:22
8    Dance of the witches (Fantasia Grotesque) 2:53
9    5th Divertimento (Variations on a theme by Mozart) 5:08
10  Serenade 4:55
11  Spanish Dance 2:11
12  Moorish Dance 2:41

MARIA DOLORES DE GOÑI 1813–1892
13   La Jota Aragonesa 1:52
14   Carnival of Venice 4:51
15   L’Adieu 4:10

Udgivet den 14. maj 2024

Rachel Einarsson