Der var sprudlende spilleglæde, masser af mod og tilstedeværelse i et fint program hin aften på Ulstrup Slot.

Sommeren var en smule tilbageholdende og nærig med sin varme – helt modsat Randers Kammerorkester.

Kocertanmeldelse

Randers Kammerorkester

Musik af Johan Halvorsen, W. A. Mozart, C. Debussy og Louise Farrenc

Ulstrup Slot

8. juni 2022

For kammermusikfans var der meget at hente på det meget velholdte, majestætiske og storladne Ulstrup Slot. Randers Kammerorkester viste sig i forskellige formationer og besætninger, og der var fyldig energi og varm spilleglæde hos alle musikerne.

For dog at begynde med noget lidt kedeligt var der noget ved akustikken. Den smukke, men også lidt rå og golde sal i en af længerne til Ulstrup Slot, hvor koncerten fandt sted, har en lidt hård akustik. Rummet forstærker gavmildt lyden, men det kan også have nogle udfordringer.

Først på programmet var ”Passacaglia efter G. F. Händel” af Johan Halvorsen, som vi hørte for violin og cello. Cellist Carl-Oscar Østerlind og Clara Richter-Bæk med sin violin leverede en fuldstændig fantastisk, medrivende, voluminøs og indlevet udgave af det skønne værk, der er komponeret i 1897. Stykket er karakteriseret som en sammensætning af barok og romantik, og de velklingende og fyldige harmonier emmer af livsvilje og spontanitet. Man mærkede, at karakteren i musikken var vigtigere for duoen end at alt var spillet perfekt. Akustikken hjalp godt til, så duoen havde fylde som et orkester, og Carl-Oscar Østerlind og Clara Richter-Bæk udnyttede dynamikken i alle dens hjørner, så vi både fik alvorlig mol-bredde og åbenhjertig humor.

Dernæst blev der puslet om på scenen og gjort klar til Mozarts Strygekvintet i C-dur; det blev en meget lytteværdig stund i Mozarts univers af en helt særlig velvære. Nicolas Sublet spillede en meget behagelig førsteviolinkarakter, som var følsom og ikke for voldsom.

Dog savnede man nok, at der blev spillet mere udpræget piano i anden sats, så der kunne være større kontrast til de andre satser. I det hele taget var der lidt for homogen dynamik gennem hele værket. Men de mange lækre udsmykningsdetaljer i første sats blev dyrket til fulde, ligesom der var levende leg i tredje sats, så Mozarts overlegne toneunivers kunne funkle og glimte i sin majestæt.

Ganske lækkert og udsøgt fik vi også ”Petite Suite”  arrangeret for blæserkvintet. Her var mange skønne passager med piblende, trippende og opblomstrende forårsfornemmelser, der fik liv i et flot sammenspil i gruppen. Det var dejligt at høre fløjte og obo i tæt parløb i første sats, mens fagotten lagde bunden og fungerede som den, der diskret holder styr på det hele. Piccolofløjtens toner virkede i tredje sats som små korte penselstrøg, og alle i gruppen bidrog til at fremmane den elegante og interessante detaljerigdom i stykket.