Da idéen om Bach maraton meldte sig, tog Toke Møldrup kontakt til Anders Beier, der er tidligere leder af Festspillene i Bergen. Han var med på at lancere løbeeventen, selvom det er nogle lidt anderledes forhold, der skal til for at gennemføre sådan en koncert.
”I Norge var der 29 løbere med fra start, og vi havde politieskorte på”, fortæller Toke Møldrup. ”Jeg oplevede, at løberne klappede efter alle mine satser og holdt pause, når jeg spillede. Klapsalverne varierede efter hvor mange folk, der stod på spillestederne, og folk vænnede sig til, at det her gale felt hele tiden kom forbi”, fortæller han med et skævt grin.
Det leder tankerne hen på forholdet til publikum, som har helt andre vilkår til Bach maraton end ved en mere traditionel koncertform. ”Publikumskontakten er maksimeret i det hele taget. Alle kan være med, for man kan enten vælge blot at lytte, løbe med hele vejen eller gøre lidt af begge dele. Man får også nogle gode samtaler undervejs, men man behøver heller ikke at snakke hele tiden. Måske tænker man over musikken, det man lige har hørt. Ved urpremieren var der også ligefrem tårevædet reaktion. Man er med sit publikum og sammen om at skabe musikken, selvom det kun er mig, der spiller. På den måde er det også en social event”, oplever Toke Møldrup. ”Alt det bedste mellem mennesker, som verden har at byde på, er samlet her”, siger han.
Løbekoncerten har han i øvrigt også fået på plakaten i Beograd senere på året, og i september gælder det yderigere Frederiksberg Festspil, der også er med på den løbende cello.