Og sådan blev en gammel ode til
en fest

Det hele drejer sig om at bringe en bestemt ode fra omkring 1500 op til nutiden.
Det forsøg har Aros Guitar Duo sat sig for at udføre ved at spille seks forskellige udgaver af Morten Børups ”In vernalis temporis” på duoens album ”In Time”, der er udkommet den 5. april 2024.

Resultatet er en virkelig interessant, velfungerende og festlig iscenesættelse af det gamle nummer.

Det er en fantastisk idé: At have ét tema med variationer som emne for en udgivelse. Det er så godt fundet på. Og så netop en melodi, som har så lang en historie i vores eget land og fortjener at blive holdt i live, viser det sig. Melodistumpen ”In vernalis temporis” får ligesom forlænget sin værdi med dette album; som en genstand, der pludselig sættes ind i et maleri, hvor den naturligt falder i med maleriets øvrige dele, der komplementerer genstanden og får den til at stråle på en helt ny måde.

Aros Guitar Duo er på flere måder forankret i Aarhus. Og i flere henseender virker albummet som lidt af en Aarhus-historie — men på en lidt anden og noget mere vellykket måde, kunne man tilføje. De to venner og siden musikalske kolleger Simon Wildau og Mikkel Egelund, mødtes i Aarhus. Her blev de uddannet, og her lyttede de ofte til byens rådhusklokker, der hver dag, når klokken slår 12.00, gør byens borgere opmærksomme på det ved at klinge ud i netop Morten Børups ode ”In vernalis temporis”. Morten Børup (1446-1526), der ligeledes var en markant person i Aarhus, bl.a. som rektor for Aarhus Katedralskole i en årrække, bidrager i øvrigt også fint til hele Aarhus-idéen i udgivelsen.

Alle seks bud er komponeret af danske komponister i 2018-21, og det er ovenikøbet en spændende række af komponister; forskellige i musikalske kendetegn og territorier, alder og stilarter. Men i sidste ende danner de alle en fin sammenhæng med hinanden, hvilket også er en del af idéen med albummet. Det er tilladt at opleve hele albummet som ét samlet værk i seks dele, får vi at vide i bookletten.
Det er ikke svært.

Opgaven gribes forskelligt an; hos Rasmus Zwicki bydes vi ind i en funderende toneverden, hvor musikken nærmest flyder rundt og prøver at finde sin form. Det er som et drømmeunivers, hvor ”In vernalis temporis” ikke just pranger i tydelig tilstedeværelse, men kun langsomt dukker op og træder frem til slut. John Frandsens udgave derimod er fyr og flamme fra start: Der er nærmest ild i guitaren i en fængende, opfarende toneleg. Som en slags orgelpunkt holder dybe toner i den ene guitar det hele fast forankret, mens den anden guitar gestikulerer i det høje toneleje som en slags opråb. Det virker godt. Det er, som sætter John Frandsen temaet ind i en sammenhæng, hvor det skiftevist skjuler sig og dukker op, men måske også er i spil i det skjulte. I en særlig passage er der spræl og spring i tonetrinene, ligesom man også kan nyde andre interessante udforskninger i konstellationen guitarduo. Og så er dette nummer bare udført meget flot af Aros Guitar Duo. 

De tomme akkorder har fanget Peter Bruuns interesse. Han folder dem flot ud, og det klæder temaet rigtig godt. Han smager lidt på melodien, giver den tid og koger langsomt suppen op. Det virker på en måde rustikt og originalt middelalderagtigt. Det flotte højdepunkt når han, når der på et tidspunkt kommer en slags gennembrud, hvor der på den ene guitar bliver strøget på alle strengene på næsten skolelejr-rundt-om-bålet-maner med god kraft. Denne stemning afbrydes af en slags manisk insisterende figur, inden det hele kommer helt ned i gear igen. Tilsyneladende har temaet desværre ikke så tydeligt et udtryk hos Peter Bruun.

Martin Lohse har valgt at pakke Morten Børups melodi ind i mol. Sådan at melodien er omgivet af mol. Der er konstant gang i strengene fra start, og der er flot dynamik i den inderlige vemodighed i stykkets første minutter. Da temaet dukker op, er det fortsat i en slags urolig holden strengene i gang, inden han vender lidt tilbage til sit eget udgangspunkt. Man mærker, at Martin Lohse virkelig vil fortælle os noget, og det holder opmærksomheden skærpet. 

Wayne Siegel og Asger Agerskov Buur er nok de to komponister, der lader temaet træde tydeligst frem. Interessant er det at få amerikanskfødte Wayne Siegel på banen i sådan en sammenhæng her. Han har været professor i elektronisk musik ved Det Jyske Musikkonservatorium, og siden sin pensionering herfra i 2018 har han bevaret en tilknytning til stedet som adjungeret professor. Nu får han lov at danne finalen på Aros Guitar Duos udgivelse. Det er en meget melodiøs og let genkendelig udgave, som man ikke kan lade være at rocke med på. Siegel dyrker et sprælsk udtryk, som er næsten rytmisk. Han leger med melodien, der slynger sig rundt i instrumenterne. Der er en god energi, og der rykkes også lidt i strengene, så der kommer noget nærvær og vilje over det. Det er en virkelig lytteværdig, opmuntrende og dybt interessant udgave af "In vernalis temporis", som ville lyse op til enhver havefest. 

Men hvad med Asger Agerskov Buurs bidrag?
Her er anmelderens arme helt i vejret. 
Buur, der er uddannet cellist, lader sin komposition begynde meget svagt; i en virkelig flot, vuggende rytmik vågner temaet op af sin søvn. Gradvist underbygges temaet mere og mere, inden det dukker op i en række flotte, tomme klange. Buur skifter karakter, styrke og udtryk undervejs, og det smager nok også lidt af jazz indimellem, ligesom temaet somme tider lyder højtideligt som en salme.
Det er virkelig vidunderligt, i hvor mange afskygninger temaet dukker op – oplivende, optimistisk, progressivt og moderne, men uden at forfladige temaet, som stadig er intakt. Han skaber sine egne passager, der kommer til at stå i kontrast til temaet. Men det er, som vinder "In vernalis temporis". Den tager magten ved at kunne fungere på så mange måder. Det er en overbevisende indledning til albummet. Hvor er det lækkert. 

Alle komponister har skabt flotte duetter for de to guitarer, der bare klæder hinanden hele vejen gennem albummet. Den musikalske orkestrering i form af en guitarduo passer i øvrigt rigtig godt til udførelsen af den gamle melodi i de forskellige udgaver. Hvis man kan betragte guitaren som en slags substitut for middelalderens lut, virker indspilningen nærmest autentisk. Dertil kommer, at Aros Guitar Duo er et virkelig velsmurt og velfungerende team. Simon Wildau og Mikkel Egelund spiller dejligt usentimentalt, men med nærvær, gnist og fantastisk velkoordineret dynamik.

"In Time" er moderne uden at være helt ude i tovene på noget tidspunkt. Alle kan forstå det her, bruge musikken, nynne den, tage den ind, lade sig røre. ”In vernalis temporis” bliver ophøjet og løftet ind i nutiden på en værdig måde, og nutid og fortid mødes i harmonisk forståelse for hinanden.

Der er releasekoncert i forbindelse med udgivelsen, og det sker i Kammermusiksalen i Musikhuset Aarhus fredag den 12. april kl. 19.30. Alle er velkomne, oplyser OUR Recordings.

Jeg skal lige høre den igen....

Udgivet den 5. april 2024

Rachel Einarsson