Musik fra 1600-tallet på vej

Nyt album og bogudgivelse


Buxtehude, Pandolfi og Marin Marais – hvis du ikke kender dem, får du nu mulighed for at lytte til deres musik i en ny cd-udgivelse med Ensemble 1585.
”Det er musik fra det 17. århundrede, som interesserer os mest”, siger Ulrik Spang-Hanssen, der udover at være organist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium også er medstifter af Ensemble 1585. Navnet har ensemblet fået efter komponisten Heinrich Schütz´ fødselsår, og i ensemblet finder man bl.a. også Ulrik Spang-Hanssens hustru, Anne Agerskov, der er domkantor i Aarhus Domkirke, og hans datter Ida Spang-Hanssen, der spiller violin.


En håndfuld venner af familien udfylder andre roller i ensemblet, der blev dannet i 2018, og nu er den første udgivelse en realitet – hvis altså logistikken kan gå op. Ensemblet har nemlig valgt at udkomme på cd. ”Der er lidt usikkerhed om, hvorvidt en cd faktisk er til stede ved release-koncerten mandag den 1. november på Det Jyske Musikkonservatorium”, forklarer Ulrik Spang-Hanssen og fortæller, at det bl.a. på grund af corona er svært at få produceret en cd i øjeblikket.



Men uanset, så er arbejdet lavet, og ”In praise of harmony”, som albummet hedder, er klart til lytterne. Som et ekstra plus udkommer cd’en som et indstik i en lille bog om barokken. Bogen er skrevet af Ulrik Spang-Hanssen og bærer undertitlen ”En lille bog om barokmusik. ”

"Bogen er en slags udvidede kladdenoter, der omhandler barokmusik rent principielt, og der er også biografier af forskellige komponister fra perioden”, siger forfatteren, der i øvrigt tilføjer, at Händel er med som gæst på cd’en.


Det er sagt om Ensemble 1585, at det går imod nutidens trend med at skære alting ind til benet. I stedet dyrker musikerne fyldighed i klangen, overdådig ornamentik og den uimodståelige rytmiske fremdrift, som er barokkens egentlige udtryk.

Cd’en udkommer på CD-Klassisk, og man vil også kunne købe cd’en ved de koncerter, som Ensemble 1585 gennemfører i kommende tid.


Update: Cd'en er nu klar i fysisk tilstedeværelse.


Turne i forbindelse med udgivelsen


Barokkoncert

Søndag den 31. oktober kl. 19.30

Rosenholm Slot 


Minikoncert og bog/cdrelease

Mandag den 1. november kl. 18.00

Det Jyske Musikkonservatorium


Barokkoncert

Onsdag den 3. november kl. 19.30

Viborg Domkirke 


Barokkoncert

Fredag den 5. november kl. 16.30

Haderslev Domkirke 



English version

Buxtehude, Pandolfi and Marin Marais – if you don’t know them yet, you’ll get the chance to listen to their music. The Danish group “Ensemble 1585” has just released its album with the title “In praise of harmony”.

“We are especially interested in the music from the 17th century”, says Ulrik Spang-Hanssen. He is a professor at The Royal Academy of Music in Aarhus, Denmark, and co-founder of “Ensemble 1585”.


The group is named after the composer Heinrich Schütz who was born in 1585. In the ensemble you also find Anne Agerskov, organist and the wife of Ulrik Spang-Hanssen and his daughter Ida Spang-Hanssen, who plays the violin. "Ensemble 1585" was founded in 2018 and includes besides the Spang-Hanssen members some friends of the family. Now, the first album is reality despite some logistic problems because of the corona-situation.


Not only is it a CD-release. Ulrik Spang-Hanssen has written a book about the baroque period, in combination with the CD. “The book is a kind of extended notes on the baroque period in general, in addition it includes biographies of some baroque composers”, Ulrik Spang-Hanssen explains. He adds that Händel is invited as a special guest on the album.


It has been cited that "Ensemble 1585" goes against the flood, and the present minimalistic trend. Instead the musicians practice a sound of fullness, tremendous ornamentation and the irresistible rhythmic progress, which is the original expression of baroque.


“In praise of harmony” is released from the Danish company CD-Klassisk, and is also available at the concerts by “Ensemble 1585”.


Rachel Einarsson

Udgivet den 29. oktober 2021