Hvis man sætter denne CD fra Outhere music i sit anlæg, får man ypperlig italiensk luksus baseret på musikhistorisk forskning.
Kom ned i gear og op i højtidelig stemning og lyt til en katolsk messe for kammerkor, solister, to klaverer og stueorgel.
Specialist på specialist er på spil i denne interessante udgivelse af G. Rossinis ”Petite messe solennelle”. Værket blev komponeret i 1863 og opført første gang året efter, og messen regnes for et af G. Rossinis vigtige kirkelige værker.
Bag sig havde han store triumfer med sine komiske operaer, f.eks. ”Barberen i Sevilla” og ”Askepot”, inden han sluttede med ”Wilhelm Tell”. Resten af livet skrev G. Rossini mindre værker, og heriblandt finder man ”Petite messe solennelle”, som fulgte sin tids trend indenfor kristen/katolsk musik med klaver og harmonium som eneste akkompagnement. G. Rossini skrev senere en større orkesterudgave af messen, men på indeværende cd får man noget nær den originale udgave af messen, der i øvrigt bærer tydeligt præg af operagenrens storslåethed med sine brusende korsatser og virtuose arier.
Det mærker man tydeligt i denne udgivelse. Og den er ikke fremført af hvem som helst. Det italienske kor Coro Ghislieri har specialiseret sig i kirkeligt repertoire fra det 18. århundrede, hvorfra de henter både kendte og hengemte værker. Koret arbejder sammen med det musikvidenskabelige institut ved universitetet i Pavia, Italien, og korets stifter og dirigent, Giulio Prandi, som har bedrevet omfattende forskning i italiensk korrepertoire, har valgt tre instrumenter, som nogenlunde stammer fra den tid, G. Rossinis værk blev skabt.
Måske er man mest vant til at lytte til katolske messer i storslåede kor- og orkesteropsætninger, f.eks. hos Mozart og Haydn. Derfor kan det være en speciel oplevelse og lidt af en manøvre at skulle geare lidt om og vænne øret til et værk som ”Petite messe solennelle” for original besætning. Men indledningen med satsen Kyrie eleison har dejlig energi i klaverets durklange. Temaet herfra høres igen i tredje sats med en opblomstrende effekt i koret, så det bliver et glædeligt og genkendeligt genhør. Klangen fra harmonium, som spilles af den prisvindende organist Deniel Perer, får ofte funktion som underliggende eller understøttende strygere, og det giver en speciel, måske lettere folkelig effekt.
I satsen ”Gratias” har sangsolisterne god plads, og balancen mellem dem og klaveret er fin og behagelig. Her mærker man både smuk inderlighed og virtuos leg hos solisterne, inden man i næste sats møder et klaver nærmest i operamæssigt hopla. Denne stemning opfølges af en vidunderlig og meget lytteværdig tenorsolo sunget af Edgardo Rocha. I ottende sats er der fin samklang og god dramatisk spænding mellem sopran, alt og akkompagnement, og harmonium bruser smukt op og ned som en ekstra farve i billedet. Der er fin variation i alle satser, og værket passer bedre og bedre i øregangen, jo flere gange man har hørt det.
Sluttelig er sats nr. 16 og 18 også nævneværdige. Men det kan man selv undersøge, hvis man investerer i denne virkeligt interessante CD.
CD’en koster 19 EUR og kan købes på outhere-music.com.