31.03 2025

Krigens mange udtryk gjorde indtryk og gav indsigt

Hvordan lyder det, når krig bliver bearbejdet og fortolket i klassisk musik?
Den Aarhus-baserede kammermusikgruppe Ensemble Hermes satte forleden musik til noget, som vi åbenbart endnu ikke er helt frie for at tænke på og bekymre os om.
I en vekselvirkning mellem sang, musikuddrag og digtoplæsning fik vi en anderledes, tankevækkende og nærmest andægtig koncertoplevelse af krig i klassisk musik.

Det var for det første helt uhøjtideligt i sit format og sin overflade. Musikerne optrådte i helt almindeligt hverdagstøj, der var fin og ligefrem formidling af koncertens forskellige dele, og det foregik uden dirigent. Det, at der ingen dirigent var, er i øvrigt et kendetegn for Ensemble Hermes. Det skyldes bl.a., at ensemblet gerne vil højne den kammermusikalske lytning, der bliver mere intens uden en leder på dirigentpodiet. Denne intense lytning lykkedes ret godt gennem de samtlige 60 minutter, koncerten ”In Memoriam” i Lille Sal på Dokk1 varede. 

Der blev lagt ud med ”Battalia” af Heinrich Biber (1644-1704). Værket skrev han i forbindelse med den plagsomme 30-årskrig i 1600-tallet, og i de tre satser vi fik ud af de i alt 10, hørte vi både lyden af soldater på værtshus, slaget i selve krigen samt en march. Der var en meget fin udførelse i ensemblet. Slaget lød næsten festligt og flot, mens marchen bød på levende soli i førsteviolinen, mens basserne nærmest agerede taktfaste tramp. 

Det var super interessant at drage videre til Sjostakovitjs strygekvartet nr. 8. Hold op, hvor lød det godt; dissonanserne blev dyrket, alle strygere havde tæt kontakt med strengene, og det var lækkert at lægge mærke til de folkloristiske træk, der giver værket et særligt drive. Man mærkede klart nerven, smerten og styrken i komponistens indre slåskampe, og vi blev netop mindet om de forhold, som Sjostakovitj kæmpede med: Hans uoverensstemmelser med det kommunistiske styre i Sovjetunionen, og hans triste oplevelse af at se Dresden sønderbombet af Anden Verdenskrig. I hans 4. strygekvartet fik vi indtrykket af, hvordan angsten for, at statspolitiet pludselig ville banke på døren, har været tilstede hos Sjostakovitj. Utrygheden og dysterheden kom godt frem, mens en klagende violin syntes at løbe gennem satsen som en rød ledetråd.

Der blev også plads til at høre uddrag af R. Strauss' ”Metamorphosen”. Her kunne vi nyde de sørgmodige, brede buestrøg og den andægtige stemning. Det var, som havde hvert instrument sin solosang, der fik god plads og gik lige i hjertet. 

Stilen var afslappet, men emnet alvorligt. Ensemble Hermes leverer fint både i musik, oplæsning og indføring i værkernes samfundsmæssige kontekst. Den 1. juni 2025 opfører ensemblet alle værkerne fra formatet ”In Memoriam” i deres fulde længde. Det sker i Domen i Aarhus. 
Foto. RE

Vi fik at vide, at Strauss har lånt strofer fra Beethovens 3. symfoni, og det blev demonstreret i ensemblet, inden vi fik Strauss' sidste sats. Det blev en meget fin oplevelse af dysterhed, langsomme og fyldige passager i et nærmest naturligt udtryk. 

Som et håb og en opmuntring var der til slut et uddrag af A. Vivaldis ”Gloria”. Det skete med satsen ”Et intera pax”, som også blev udført med smuk og naturlig sang. Et håb om fred på jorden fik således et udtryk i et passende roligt og behageligt tempo. Overalt var der god balance i ensemblet, og den vuggende karakter indgød en måske lidt spag antydning af håb, men stadig med en stærk vedholdenhed.

Til slut var der plads til et par spørgsmål fra publikum. Anmelderen havde i øvrigt sin niårige datter med, der fint kunne klare denne afvekslende koncertform på 60 minutter. 

Ensemble Hermes' koncertformat ”Lyden af lørdag” virker rigtig godt. Den lille sal i Dokk1 danner fin ramme, og den tørre akustik får ligefrem en positiv effekt. Publikum får musikken tæt på i den lille sal, og alt er velprioriteret og velproportioneret i programmet.
Det var værd at køre efter.  

Rachel Einarsson