18.11 2024

‶Du skal bare opleve og nyde musikken på din egen måde!‶ 

Islands Symfoniorkester – Sinfóníuhljómsveit Íslands – fejrer sit 75-års jubilæum i indeværende sæson.

Her på Klassisk bureau vil vi gerne sætte fokus på denne begivenhed i en række artikler.

Først i rækken bringer vi dette eksklusive interview med Lára Sóley Jóhannsdóttir, kunstnerisk leder af Reykjavík Arts Festival og tidligere adm. direktør for Islands Symfoniorkester. 

Som leder af orkestret 2019-2024 deler Lára Sóley Jóhannsdóttir i interviewet her sine oplevelser og erfaringer, sine anskuelser og visioner for orkestret – og for klassisk musik generelt. 

Koncertsalen Eldborg i Harpa, Reykjavík, optrådte i 2023 på listen over de 20 mest ikoniske koncertsale i verden hos rejseguiden travelmag.com. Dansk/islandske Olafur Eliasson er arkitekten bag huset og koncertsalen. 
Foto: ISO

Det fører et selvstændigt liv, og det lever på en isoleret ø ude i Atlanterhavet. Og så er det sit lands eneste fuldtidsprofessionelle symfoniorkester.
Nu har Sinfóníuhljómsveit Íslands – Islands Symfoniorkester – åbnet en festsæson med fejring af 75-års jubilæet, der helt præcist finder sted i marts 2025. Og det bliver markeret med et udvalg af forskellige koncerter.

Fra 2019 og til begyndelsen af november 2024 har Lára Sóley Jóhannsdóttir haft ansvaret som adm. direktør for Islands Symfoniorkester og har således været med i årene op til 75-års fejringen.
Kort efter interviewet med Klassisk bureau denne sommer i Island blev hun udnævnt til kunstnerisk leder for Reykjavík Arts Festival – en rolle hun nu er indtrådt i ved begyndelsen af november dette år.

I spidsen for Islands Symfoniorkester står nu Guðni Tómasson, der har taget over efter Lára Sóley Jóhannsdóttir.

Der er på en måde et modsætningsfyldt forhold mellem Islands hele karakter og klassisk musik. Den islandske natur der er nærmest helt uundgåelig at italesætte, når man blot nævner landets navn. At naturen er så stor en del af den islandske karakter og nationalitet, og at den med sin enorme volumen, voldsomhed og imposante karakter bare tilfører noget barskt, stærkt, men også nærmest overnaturlig og smuk magi til en nation. For det er, som opstår der en inderlig skønhed midt i det nærmest livsfarlige miljø.

Heroverfor virker den klassiske musik med sine skrøbelige instrumenter, sit fine håndværk og følsomhed overfor barske temperaturer som et ret umage match. Men modpolerne trives i Island. Faktisk komplimenterer de hinanden. I inderlighed. Og nærvær og livsvilje. Som en varmblodet islandsk saga, der blomstrer i både storhedsvanvid, kærlighed, smerte, kamp og inderlig dybtfølt ære.
På denne vis når ringen sin egen begyndelse: Det brutale spiller sammen med det skrøbeligt smukke som stærke udtryk, der begge indeholder stærke livsudtryk. Og nu har der så i 75 år eksisteret et klassisk symfoniorkester midt i den barske natur på vulkanøen ude i Nordatlanten.

Lára Sóley der har studeret musik i Storbritannien, har gennem sin tid som adm. direktør for nationalorkestret i sit land været meget bevidst om sit ansvar. Ansvaret for hele nationen, for at sige det lidt højtideligt.

”Det er vigtigt for orkestret at turnere i udlandet, for det giver musikerne mulighed for at gentage et program, de har brugt tid på at øve. Det sker ikke så tit i Harpa. Og så giver det også mulighed for at spille koncerter i forskellige akustiske omgivelser og til forskellige publikummer”, vurderer Lára Sóley. Men der er også en kulturudveksling på spil. ”Og så er det også godt for moralen, ligesom det også bringer islandsk kultur og kunst ud i verden”, siger hun.

Lára Sóley tiltrådte som nævnt stillingen i orkestret i 2019; faktisk var den uddannede violinist fra Húsavik i det nordlige Island genvalgt til at fortsætte på posten for orkestret for en ny fireårig periode fra 2023. Nu er hun skiftet til stillingen som kunstnerisk leder for Reykjavík Arts Festival, som er den største kunstfestival i Island. Den finder sted hvert andet år og går i luften igen i 2026. Her kan man opleve a bred vifte af genrer, artister og kunstarter; et job, der giver Lára Sóley mere plads til individualitet som leder, men samtidig også kræver mere kommunikation med partnere fra udlandet og desuden giver et bredere arbejdsfelt indenfor kunstens verden. Hun kan her nyde godt af den erfaring, hun har samlet i sin tid sammen med symfoniorkestret, kan man forestille sig. Og det indebærer også udfordringerne, f.eks. fra coronapandemien.

Eftervirkningerne herfra er knapt klinget af.

“Det var udfordrende for orkestret at vende tilbage efter coronatiden – at få publikum til at komme tilbage til koncerterne”, fortæller hun. ”Før pandemien havde vi et stort antal abonnenter til vores koncerter, men det har ændret sig lidt. Nu er der tendens til, at folk i højere grad vælger koncerterne enkeltvist fremfor at abonnere på koncerterne. Man foretrækker jo at få flere abonnenter igen, men som et godt udkomme af situationen har vi mærket, at flere nye publikummer kommer til koncerterne”, forklarer hun. Måske coronapandemien har lært os at være mere afslappede og samtidig vist os, hvor hyggeligt det kan være at tilbringe mere tid derhjemme.

“Jeg tror, at islændingene generelt nu er mere opmærksomme på, hvad de bruger deres tid på. Folk er mere derhjemme, og måske har de lært det af coronapandemien”, siger hun i et roligt og kontrolleret toneleje. Men alvoren bag konstateringen kan man godt fornemme.

Der er ellers en del at rejse sig op af sofaen for i tiden. Både kunstnerisk og menneskeligt set er der i øjeblikket gode tider for klassisk musik på vulkanøen, fremhæver den tidligere chef for orkestret. ”Vi har både gode musikere og storslået musik – mange af vores komponister er enestående”, siger hun og fremhæver Bára Gísladóttir, Daníel Bjarnason, Anna Þorvaldsóttir og Hildur Guðnadóttir.

Dette forår har Islands Symfoniorkester udgivet et album på Dacapo Records med tre orkesterværker af Bára Gísladóttir. Et album der hører til i den absolut eksperimenterende del af spektret, hvor nye lyde kommer til orde og er arrangeret for et klassisk orkester. Island bevæger sig udenfor boksen.

Det er blot én af grundene til, at Lára Sóley udstråler både rolighed, orden og tilfredshed med situationen i det hele taget for den klassiske musik i Island. At islændingene er gode til at give nye vaner en chance og at det betyder endnu et godt vilkår for genrens beståen på øen.

‶Vi er tilpasningsdygtige og i stand til at tænke nyt. Vi er gode til at tænke ud af boksen‶, konkluderer hun. “ISO skal både forandre og følge samfundet”, tilføjer hun og lader mig få indtrykket af et Island, der er meget innovativt – og har let ved det. Derfor kan man også høre en særlig glæde i hendes stemme, når snakken falder på et tiltag, som orkestret har lavet for børn med forskellige handikaps. I en speciel koncert blev musikken til en særlig nærhedsoplevelse for børnene, fordi de måtte røre ved instrumenterne og mærke vibrationerne af lyd i dem; et tiltag der også imødekom børn med nedsat hørelse. Der var også indlagt pauser i koncerten, så børnene kunne hvile ørerne, hvis de havde brug for det. ‶Vi vil gerne nå alle‶, siger Lára Sóley ambitiøst.

Den tidligere adm. direktør er desuden glad for den basis, der er for rekruttering i Island.
‶Vi har et meget frugtbart musikliv i Island, og det skyldes musikskolerne. Der er faktisk en musikskole i hver by, og der er fokus på den individuelle undervisning. Det betaler sig‶, konkluderer hun. Og dermed har man en del af grobunden for den tilfredsstillende rekruttering. Lára Sóley oplever, at der har været stor interesse for de jobs, der har været slået op i Islands Symfoniorkester. Ansøgerne kommer fra både Island og udlandet, og især den internationale dimension glæder Lára Sóley sig over.

‶Jeg kan godt lide det faktum, at orkestret er internationalt. I Islands Symfoniorkester er der en bred vifte af forskellige nationaliteter, og mange af musikerne har boet i Island i mange år‶, fortæller hun og fremhæver, at det er vigtigt med en ping-pong på tværs af lande.
”Det er interessant for os at lære fra andre. Og det er en fascinerende tanke, at så forskellige nationaliteter kan sætte sig sammen og spille ét og samme værk sammen til en koncert”, funderer hun med iver i stemmen.

Mens altså rekruttering og innovation ikke volder de store problemer, er der derimod en opmærksomhed om alderen i publikum til de klassiske koncerter.

“Generelt taler man i Island om, at publikum bliver ældre‶, siger hun – stadig med sit rolige gemyt og sit vedholdende engagement. “Der har jævnligt været undersøgelser for at forstå publikumsdiagrammet ved koncerterne. I den seneste undersøgelse kom det frem, at gruppen af de 18-25-årige og gruppen 60+ er dem, der er mest positive overfor orkestret og hvad det står for”, informerer hun. “Jeg tror, at det gør en stor forskel, at orkestret fra begyndelsen har bygget et forhold til børn og unge mennesker ved at komme ud til skolerne og samfundene. Både for at spille koncerter, men også for regelmæssigt at samarbejde med forskellige musikskoler”.

Ligesom i andre lande, Danmark inklusivt, er Lára Sóley ivrig efter at gøre unge mennesker interesserede i klassisk musik. Til det formål har relevansen og synligheden i medierne en ret stor rolle at spille, konstaterer hun. Hun mener ikke, at klassisk musik og kunst i det hele taget altid får den opmærksomhed, de fortjener. 

“I Island har vi så mange dygtige kunstnere, der gør det rigtig godt internationalt, og jeg føler, at folk går glip af noget ved ikke at kende dem og deres inspirerende arbejde” 

Lára Sóley Jóhannsdottir, fhv. adm. direktør for ISO

”Orkestret har et fantastisk samarbejde med RUV (den største TV-station på Island) og radiostationen Rás 1. Radioprogrammet transmitterer næsten alle de koncerter direkte, som orkestret spiller i Harpa. Og det startede faktisk under coronapandemien, da vi begyndte med jævnligt at sende koncerter fra Harpa på live-TV. Siden har vi udviklet en hel serie, der kører hver sæson”, fortæller hun med en vis glæde. Lára Sóley virker ikke som en fremstormende og selviscenesættende leder. Ligesom snakken om TV-serierne: De er egentlig skabt af Lára Sóley og hendes team. Men det kom først for en dag, da Klassisk bureau spurgte direkte, om de var hendes idé. Det er, som kommer idéerne i første række for Lára Sóley.

“Jeg drømmer stadig om, at kunst må få mere opmærksomhed i medierne; ligesom sportsbegivenhederne, der tiltrækker meget opmærksomhed”, siger hun, nu med mere ivrighed. “I Island har vi så mange dygtige kunstnere, der gør det rigtig godt internationalt, og jeg føler, at folk går glip af noget ved ikke at kende dem og deres inspirerende arbejde”, er hendes standpunkt. Og bekymring. 

For klassisk musik er også i stand til at gøre noget for en hel nation, siger hun. “Klassisk musik kan hjælpe mennesker. Man lærer så meget fra kunsten; den bringer folk sammen. Kultur kan hjælpe mennesker med at forbindes, selvom de er forskellige.”

Lára Sóley er nu rykket videre til den næste platform for kunst i sin karriere. Klassisk musik vil dog stadig være en del af hendes liv, både professionelt og privat. Og så vil hun sikkert blive kendt for at være en leder, der baner vejen for klassisk musik som en helt naturlig ting. For Lára Sóley er klassisk musik ikke en uopnåelig kunstart eller noget, der er forbeholdt en elite. “Nogle mennesker frygter klassisk musik, fordi de føler, at de ikke forstår det godt nok. Men for mig er det sådan her: Du behøver ikke at vide ret meget om det. Du skal bare opleve og nyde musikken på din egen måde!”  

Rachel Einarsson