24.02 2025

Dybsindighedsfaktoren
interesserer ham

Egentlig var det jo ikke klassisk musik, der i første omgang tiltrak Ulrik Spang-Hanssen. I en årrække af sin barndom var han bosat i Paris sammen med sin familie, og det har på flere måder formet ham som både person, pædagog og musiker. Han lærte hurtigt at spille klaver efter en i danske øjne nok noget streng fransk disciplin. Men denne start gav ham et godt afsæt til at fortsætte med at spille, da familien siden flyttede tilbage til Danmark. Her fik han fodfæste i den klassiske musik, men begyndte også at lytte til jazz.

”Da jeg blev 15 år, var jeg på Beethovens sonate-niveau. Jeg begyndte at spille med det formål at blive jazzorganist, og det var i begyndelsen af 1970’erne. Dengang var der ingen rytmiske uddannelser”, fortæller han. I 1981 afsluttede Ulrik Spang-Hanssen derfor sin uddannelse fra den klassiske solistklasse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og rykkede senere til Assens for at betræde tangenterne i sit nye organistembede.

”Jeg var siden selv med til at udforme den rytmiske uddannelse ved det, der dengang hed Det Fynske Musikkonservatorium. Her underviste jeg også på det tidspunkt”, siger han. Gennem tiden har flere kirker rundt i landet haft glæde af Ulrik Spang-Hanssen ved orglet, ligesom han også har spillet koncerter i både Europa, USA og fjernere kroge af verden. Hans diskografi tæller for nuværende mere end 60 udgivelser.

Formelt afsluttede Ulrik Spang-Hanssen sit virke ved Det Jyske Musikkonservatorium i september 2024, men ikke for at gå helt på pension. Nu fortsætter han som organist ved Vor Frue Kirke i Assens og Gamtofte Kirke. Her holder han af både at spille det planlagte repertoire til søndagene, ligesom han er ivrig efter at sætte sit eget præg på de musikalske formuleringer, hvor det er muligt. Han er bosat i Skader mellem Randers og Hornslet ved Aarhus sammen med sin hustru, Anne Agerskov, der er domkantor ved Aarhus Domkirke.

”Jeg er langsomt trappet ud efter 41 års konservatorieundervisning”, siger han. Jeg spørger, om han savner at undervise. ”Både og”, svarer han. ”Jeg savner den direkte kontakt med en serie af begavede enkeltindivider. Mange af dem var dedikerede til musikken. Men som underviser skal man hele tiden følge med, holde øje med de studerende – hvor langt er de? Hvad mangler de?”, husker han. ”Det bliver man ikke altid populær af. Somme tider måtte man tvinge enkelte studerende til at aflyse fede rejser, fordi der simpelthen ikke var tid til det, hvis de skulle nå at blive klar til eksamen. Dét savner jeg overhovedet ikke”, siger han med eftertryk. ”Men jeg savner kontakten. Det er jo et metafysisk fag”, afslutter han emnet, mens han samtidig tager fat på et nyt.

Der sker også noget med underviseren i sådan et langt forløb, lyder hans erfaring. ”Den der først og fremmest bliver bedre i denne proces, det er læreren”, lyder hans erfaring.

For nylig har Ulrik Spang-Hanssen i øvrigt undervist i et jazzforløb for kursister på Tisvildeleje Højskole. Hans interesser i musikkens alsidighed går i forskellige retninger, og han siger ofte ja til forskellige projekter, fordi han har lyst. Lyst til at blive i musikken. Jazzen har hen heller ikke glemt. ”Jeg spiller stadig meget jazzklaver. Og her har jeg lært at give slip, og det har givet mig en anden måde at spille musik på. Jeg er blevet mindre bange for ikke at have kontrol med alting”, siger han med en vis overbevisning og tyngde.

Udover sit organistembede dyrker han også stadig den lidt mere kontrollerede musik som medlem af barokorkestret Ensemble 1585, der tæller ca. seks medlemmer. Heriblandt er hans datter Ida Spang-Hanssen, der bl.a. har spillet i Det Kongelige Kapel, ligesom hans hustru også kaster sine kræfter i projektet. Ensemblet har sit navn efter den tyske barokkomponist Heinrich Schütz' fødselsår. Et komponistnavn, der måske ikke klinger kendt i så manges ører. Og det er netop også en af Ulrik Spang-Hanssens interesser: At gå ad mindre kendte stier i musikken.

Da han bliver spurgt om, hvad der særligt interesserer ham og hvad læserne af Klassisk bureau kan forvente fra hans side, er svaret diplomatisk, men stadig klart og lige på. ”Der er egentlig ikke noget specielt, som interesserer mig. Mit speciale er afstanden mellem den trykte node og den faktiske udførelse”, siger han, så man mærker, at hans mange års erfaring som underviser ligger dybt og at han ikke er bange for at modsvare moderne tendenser i musikken. ”Jeg arbejder på en genudgivelse af mine Händel-udgivelser, fordet er for stor en ting til, at det bare skal glemmes”, vurderer han. Og så undrer han sig over, hvordan musikken somme tider er prioriteret i vores bevidsthed. ”Hvorfor synes vi, at J. S. Bach er mere dybsindig end G. F. Händel og alle de andre glade komponister?”

Og så har han det lidt stramt med stramme koncertformer. ”Det er en god idé at henvende sig til publikum, at give et par ord med på vejen. Det gør jeg altid selv”.

Jeg spørger, hvorfor han har lyst til at være med i Klassisk bureau.

”Vi bor i nærheden af hinanden (Skader og Hadsten, red.) og fordi, hjemmesiden er der”, lyder det direkte svar. ”Der er efterhånden næsten ingen steder, hvor man kan orientere sig og hvor folk, der interesserer sig for klassisk musik, kan orientere sig. Dagspressen har jo meldt fra”, konstaterer han og tænker rundt i landet. ”Jeg vil meget gerne være med til at understøtte en af de få kanaler, der findes”, slutter han om baggrunden for sin deltagelse i Klassisk bureau.

Den manglende omtale af klassisk musik er en bekymring, han deler.
”Vi har fem landsdelssymfoniorkestre og tre operaer – som om, der slet ingen folk kommer til de koncerter?”, spørger han retorisk, så man mærker, at han er uforstående overfor den efterhånden manglende omtale af klassisk musik i dagspressen. ”Jeg er vendt tilbage til Assens efter 25 års fravær, og her er der klart flere mennesker til koncerterne end dengang, jeg var her sidst”, fortæller han og henviser til, at musikgenren ikke er uddøende.

Og så kommer Ulrik Spang-Hanssen alligevel til at røbe nogle af sine særlige interesser, som sandsynligvis vil komme til at smitte af på hans indlæg på siden. ”Især kvindelige komponister interesserer mig også. Dybsindighedsfaktoren interesserer mig”.

Rachel Einarsson