03.05 2024

Der er styring i galskaben, når rock står side om side med J. S. Bach

Først tænker man: Ej, hvor skørt? Og nyt, forfriskende og syret? At arrangere gamle, slidte rock-hits for et hæderkronet og ærværdigt klingende kirkeorgel.

Og denne umiddelbare reaktion kan man for så vidt holde fast i, også efter at have studeret bookletten. Heri fremgår det nemlig, at de udvalgte rock-hits helt objektivt set har referencer til J. S. Bachs akkordunivers. At mange musikere i 1960’erne og 1970’erne var direkte inspireret af J. S. Bachs musik. Dermed er der ligefrem et helt sagligt grundlag for at kaste sig ud i den atypiske indspilning. Så har man hørt det med – eller, kommer i hvert fald til det med nærværende album.

Sven-Ingvart Mikkelsen øser i øvrigt af en meget fin baggrundsviden i bookletten; endnu et argument for, at det er herligt at få musik på en ægte CD, som man kan holde i sine hænder og læse om i bookletten. Sven-Ingvart Mikkelsen er professor i orgel og kirkemusik ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har således en stor viden om, hvad der ligger bag musikken. Men udover det er han også kendt for at være en, der træder ud af de traditionelle former med sit instrument. At han samarbejder med mange forskellige musikere og elsker at indtage nyt musikalsk land med sit orgel. Sven-Ingvart Mikkelsen har i en årrække gjort i at spille det, han kalder god musik – uanset genre, herkomst og stil, og det er bl.a. sket i samarbejde med violinisten Jochen Brusch.

Men altså, nu er det så evergreens fra bl.a. The Doors, Led Zeppelin og Pink Floyd, der bliver en del af Sven-Ingvart Mikkelsens nyeste solo-forskningsprojekt, der skal påvise og åbenbare synergien mellem tidlig rock og barok. Og vi er klar ved højttaleren.
Det går egentlig ret godt. I skøn vekselvirkning får vi skiftevis rytmisk rock og vidunderlig Bach-barok i én stor melodiøs, inspirerende og flot varieret sammenhæng. Der er også plads til humoristisk eftertænksomhed, et par sjove improvisationskrøller og træning af det stivnede smilebånd. Fordi genkendelsens glæde kommer som en åbenbaring og overraskelse – at høre de gamle hits tone frem i en mere skrøbelig og højtidelig udgave, som klæder originalen. Og så er det altid vidunderligt at få et par af J. S. Bachs fornemme orgelstykker med på vejen. Sven-Ingvart Mikkelsen spiller med en dejlig ro hele albummet igennem, og det giver en harmonisk form for ligestilling mellem alle numre. 

Det begynder rigtig godt med første hit på CD'en, som er ”Light my fire” fra The Doors. Lytter man godt efter, er der sekvenser fra J. S. Bachs ”Brandenburg Concert no. 2”, som Sven-Ingvart Mikkelsen i sit arrangement har passet ind i indledningen og i soloen i stykkets midte. Og det virker fint – det er faktisk en nydelse at høre det gamle skramlede syrenummer i en lysere og klassisk udgave, hvor melodien ligger smukt og enkelt i et højt toneleje i modsætning til Jim Morrisons monotone, tørre og lettere introverte stemmeføring. Sven-Ingvart Mikkelsen kommer også fint igennem den små-gakkede el-orgelsolo, så man må trække på smilebåndet ved den vellykkede interaktion mellem rock og kirkeorgel.

Om ”Stairway to heaven” fra Led Zeppelin skriver Sven-Ingvart Mikkelsen, at sangens klassisk klingende indledning gør den let at oversætte til orgel. Det lyder da også ganske ubesværet, når han med sit arrangement giver sangen en mere dyb og indtrængende inderlighed ved orglet. Man kan også sige, at det bare lyder vildt fedt på orgel – også med de mere rytmiske passager hen mod slutningen. Det er jo faktisk en smuk melodi – der måske har lidt trange kår i et syret 1970’er univers med en forsanger i bar overkrop. Det er, som får melodien bedre plads ved orglet. Sven-Ingvart Mikkelsen finder i øvrigt associationer til J. S. Bachs ”Orkestersuite nr. 2”. Værsgo, Led Zeppelin – I er gennemskuet. Bach kom først!  
At Sven-Ingvart Mikkelsen vælger at fortsætte med en helt enkel sats af J. S. Bach i form af ”Bourée” i et arrangement af Jethro Tull, er meget velplaceret.

Det er interessant at se, hvordan orgelprofessoren i det hele taget lykkes med at kæde nogle kerneudtryk fra helt forskellige genrer sammen – at finde nogle stemninger og strukturer, der går igen og på en måde rammer noget fælles i hver sin musikgenre. Samtidig får man også et godt indtryk af, hvad et orgel kan; at det er som et helt orkester og at det med sin fyldige lyd og mange registermuligheder kan bevæge sig smidigt også i den rytmiske genre - uden at give køb på sit eget værd. 

Vi byder denne humoristiske, velklingende, innovative og ligefrem oplysende udgivelse et stort velkommen i samlingen.

Sætliste 
01  Light my fire, The Doors
02 Pièce D’orgue, J. S. Bach
03 Byen vågner, Savage Rose
04 Stairway to heaven, Led Zeppelin
05 Bourèe, arr. Jethro Tull, J. S. Bach
06 Prelude in G Minor, J. S. Bach
07 Fugue in G Minor, J. S. Bach

08 Shine on you crazydiamond, Pink Floyd
09 Bohemian Rhapsody, Queen
10 People are strange, The Doors
11  Homburg, Procol Harum
12 Wachet auf, ruft uns die Stimme, J. S. Bach
13 Repent Walpurgis, Procol Harum
14 Air, J. S. Bach
15 A whiter shade of pale, Procol Harum

Udgivet den 3. maj 2024

Rachel Einarsson