03.02 2025

Når den klassiske slagtøjsgruppe holder fest

De otte klassiske slagtøjsspillere fra Østrig kender sikkert situationen, at symfoniorkestrets repertoire ikke ligefrem giver slagtøjsgruppen overarbejde.

Musikerne i Louie's Cage Percussion spiller i nogle af de fineste klassiske orkestre i Europa; i nærværende album overtager de scenen og giver den gas med alle trommestikker i både nye numre og nye udgaver af kendte klassikere, ligesom de spiller på selvlavede instrumenter.

Klassisk musik kan også være sjovt på et meget begavet plan.

Hvor blev kampen for den klassiske slagtøjsgruppes ret til mere sendetid af?

”Pure” er i hvert fald et godt indspark i dén sags tjeneste. Louie's Cage Percussion's klassiske slagtøjsmusikere der bl.a. spiller i Der Volksoper Wien, Der Wiener Staatsoper og Oper Graz, boltrer sig elegant, præcist og indlevet gennem ni opfindsomme numre på albummet ”Pure”.

F.eks. kan man nyde de tre numre, der danner en sammenhæng, hvor henholdsvis vand, jern og træ bliver tematiseret og fremstillet i musikalsk form. Slagtøjsspilleren Florian Klinger, der har været en del af Orchester der Volksoper Wien siden 2011, har komponeret trilogien, og den virker utrolig godt. ”Water” er måske særlig sjov, fordi der er indlagt rytmiske vandplask, der blander sig med den bløde marimbalyd i en stille, pludrende melodi. Og det er skam ægte vand, der kan høres. Der er en musiker, der simpelthen spiller på vand i nummeret. Harmonierne bevæger sig rundt i forskellige stemninger – det lidt mystiske udført på spinkle xylofoner, lyder det til, inden de helt store tangenter i marimbaen tager over og giver en mere blød lyd.

”Wood” hylder et af de materialer, som slagtøjsinstrumenter oftest er bygget af, og det kommer godt frem med de bløde køller mod marimbaens trætangenter – et opfindsomt skiftende landskab af forskellige lyde og rytmer.

Med hyldesten til materialet jern, der også indgår i mange af de klassiske slagtøjsinstrumenters fysiologi, når oktetten ind i en ny sfære af ingeniøragtig opfindsomhed, der samtidig er lutter vellyd, finurligheder og bare sjove overraskelser. De mange forskellige kling-klang-effekter bliver til et levende værksted for sjov lyd af musikalsk metal.

En fantastisk levende og velfungerende trilogi, man forhåbentlig kan opleve live engang.

I et andet nummer er der eksperimenteret med radiostemmer, som blander sig med den lidt jazzede stemning i første nummer, ”Radio Island”, som Sebastian Brugner-Luiz, solopaukist i Wiener Volksoper, har komponeret. Et nummer der illustrerer vores mediedominerede verden med lyde fra byen og gengivelsen af studieværternes stemmer i alverdens podcasts og radioprogrammer.  

Noget helt andet er: Hvilken slags musik mon Gustav Klimt ville have kunnet lide? Det har Florian Klinger også gjort sig tanker om, og det har resulteret i stykket ”Alphabetic Klimt”, som er et sjovt jazzet nummer med solo i marimbaen, mens de andre slagtøjsinstrumenter bare venter på, at det bliver deres tur til at vælte det hele med deres fede rytmer. Det swinger totalt.

Florian Klinger er igen i sving i sit levende arrangement over C. Debussys ”Prélude á l’aprés-midi d’un faune”. Det er lidt af et eksperiment at udsætte et fintfølende, nærmest transparent stykke fransk impressionisme for en stak hårdtslående slagtøj. Men på forunderlig vis giver det fin mening; Florian Klinger snedkererer virkelig fint rundt i de klange, der faktisk er stilfærdige og let klimtende, så stemningen får et interessant udtryk i denne ene instrumentgruppe.

Helt sjovt bliver det til slut, da der lige køres lidt tysk House-stil ind over G. Verdis ouverture til ”Skæbnens magt”. Det fungerer rigtig fint, og marimbaen smyger sig scenevant og bevægende rundt i de forskellige stemninger, som ouverturen tager os igennem. Der brages ikke bare derudaf, men stykkets oprindelige ånd og stemning er fint bevaret, så man glædeligt genkender det hele og bare føler, at der er tilføjet ny energi og humor til ouverturen. Det kan den godt klare. Ligesom vi lyttere absolut i det hele taget sagtens kan klare denne udgivelse.