”I Island fik jeg oplevet også at lave det, jeg ikke vidste, at jeg også havde lyst til”
Islands Symfoniorkester
75-års jubilæum 2024/25
Foto: ISO
Islandsk coolness og klassisk vellyd i én person. Asbjørn Ibsen Bruun har oplevet den klassiske musik på højeste niveau på den særlige vulkanø tæt på polarcirklen.
Foto: Privat
En musiker fortæller
Den danske hornist Asbjørn Ibsen Bruun har spillet i Islands Symfoniorkester i 2018-24. Klassisk bureau har bedt ham fortælle om sin tid på vulkanøen og i det enestående orkester, der fylder 75 år dette forår.
Få samtidig en præsentation af en ung dansk musiker, der i en alder af 31 år allerede har et spændende, internationalt CV.
Han tager sin telefon. Og man hører, at han lige skal skifte over til dansk. Et par norske ord og sproglyde får han rettet til, så der efter nogle minutter er tunet helt ind på dansk.
Den 31-årige danske hornist Asbjørn Ibsen Bruun er ikke typen, der klarer sig igennem på engelsk, når han arbejder i udlandet. Han er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, ligesom han har studeret to år på Anton Bruckner Privatuniversität i Linz i Østrig. Sidstnævnte sted tog han fat på tysk, som han nu taler lige så godt som engelsk. Efter et år i tjeneste hos Aalborg Symfoniorkester greb Asbjørn Ibsen Bruun muligheden for at tage til Island for at spille i Islands Symfoniorkester, som han var medlem af 2018-24. Også her tog han stedets sprog til sig. ”Jeg gik simpelthen i rigtig skole i et rigtigt klasselokale for at lære islandsk”, fortæller han og vurderer, at han taler et rimeligt islandsk nu, men at det også har været svært at lære.
I dag er Asbjørn Ibsen Bruun rykket videre til Oslo, hvor han passer sin plads i horngruppen i Oslo Filharmonien. Nu er der ikke så langt hjem til Danmark. Men han tænker tilbage på sin tid i Island med en særlig glæde. Også over, at han var et sted i sit liv, hvor det var god timing at flytte. ”Jeg var ret ung, da jeg tog til Island. Når man er ung, skal man gribe de spændende muligheder, der kommer forbi”, mener han. For ham personligt var det på flere måder et skridt fremad i karrieren at komme til Island. ”Jeg kom fra en tutti-stilling i Aalborg Symfoniorkester, mens stillingen i Island var en solostilling”, siger han og tilføjer, at han vil anbefale alle musikere at prøve det samme: At tage til Island og spille i landets eneste professionelle fuldtids-symfoniorkester.
Asbjørn Ibsen Bruun boede på øen fast i al sin tid i orkestret; en tid, der også bar præg af coronapandemien. ”Men Danmark og Island havde lockdown på forskellige tidspunkter. Så jeg kunne arbejde forskellige steder på forskellige tidspunkter. Under den islandske lockdown arbejdede jeg bl.a. i Aarhus Symfoniorkester og Copenhagen Phil”, fortæller han.
Mentaliteten i Island oplevede Asbjørn Ibsen Bruun som værende på linje med den danske, og de to eneste ulemper, han kan komme i tanke om ved tiden på øen, er vejret og afstanden. ”Vejret er meget anderledes og barskt, og så ligger Island langt væk fra Danmark. Det kunne tage mig 12 timer at nå fra dør til dør, hvis jeg skulle hjem på besøg i Haderslev, hvor jeg kommer fra”, fortæller han.
Hvis man imidlertid kan indstille sig på de anderledes omgivelser, har Asbjørn Ibsen Bruun ellers masser af gode anbefalinger ang. Island. For det første arbejdsforholdene i orkestret.
”Island har et meget fleksibelt arbejdsskema. Både fra ledelsens side og fra kollegerne er der stor forståelse for, at man indimellem er nødt til at komme ud og få skærpet sine evner. Det var nærmest et krav. Også for, at man ikke fik musikalsk eller mental økuller. Der er jo kun ét orkester i landet”.
Asbjørn Ibsen Bruun kunne derfor sideløbende arbejde i andre orkestre under sin ansættelse i Islands Symfoniorkester. Heroverfor er man i danske orkestre mere fast tilknyttet ét orkester, erfarer han.
Orkesteruniformen og det helt klassiske repertoire har Asbjørn Ibsen Bruun naturligvis praktiseret i Island, men flere specielle happenings blev han også involveret i.
Privatfoto
”Det er en fordel, at man i Island har denne fleksible model. I horngruppen var vi fem hornister. Og da der ofte kun er fire horn på i en koncert, var der plads til, at en af os var ude i en periode. Sådan var det også i andre instrumentgrupper. Og det var også ok at tage fri uden løn i en periode”, husker han.
Asbjørn Ibsen Bruun mener derfor, at orkestret er et godt sted for egenudvikling. International udveksling er på denne måde en vigtig forudsætning for, at Islands Symfoniorkester kan bestå og udvikle sig. Han vurderer, at ca. halvdelen af alle nyansættelser på Island er udlændinge, mens størstedelen af orkestrets medlemmer nu er indfødte islændinge. ”Men der kommer flere udlændinge nu”, fortæller han. ”En stor del af forklaringen er, at det er lettere at flyve til og fra øen nu. Orkestret har turneret meget og har i øvrigt mange følgere på sociale medier. Orkestret er blevet mere kendt, og det er faktisk blevet en eksotisk ting”, fortæller Asbjørn Ibsen Bruun. ”Der er stor interesse om orkestret fra både USA og Europa. Det er en ting, som folk får øjnene mere og mere op for”, er hans oplevelse.
Dertil kommer, at der er en særlig god, nordisk work-life balance i orkestret. ”Musikerne får fin løn og gode arbejdsvilkår, så det er attraktivt at arbejde der. Det er ikke alle steder, der er så gode forhold”, siger Asbjørn Ibsen Bruun. Selvom de islandske musikere også oftest har været i udlandet i en periode, vender de tilbage til øen, som har god grobund for god musik. ”Der er mange dygtige islandske musikere, og der er en god fødekæde i musikken i Island på grund af en solid kulturskolesektor. Islændinge går generelt meget op i musik”, fortæller Asbjørn Ibsen Bruun.
Det triste humør kommer på en hård prøve ved synet af denne veloplagte, velklædte og nok også ret velklingende horngruppe.
Fra venstre: Emil Friðfinnsson, Asbjørn Ibsen Bruun, Vladimir Ashkenazy, Stefán Jón Bernharðsson, Joseph Ognibene og Frank Hammarin.
Privatfoto
Der er flere gode forhold i at spille i Islands Symfoniorkester, mener Asbjørn Ibsen Bruun. ”Salen – Eldborg i Harpa – er jo fantastisk. At gå på arbejde i landets flotteste bygning, hvor der er solskin ind ad bygningen kl. 22.00 om sommeren – det er jo noget helt særligt”, fortæller han, ligesom han også fremhæver de gode kolleger i orkestret. Derudover er Reykjavík en særlig by, mener han. ”Der er fantastiske madsteder i byen, og der sker meget i forhold til, hvor lille byen er. Jeg nåede også at se vulkanudbrud – at stå og kigge lige ned i lavaen”, husker han om mødet med vulkanen Fagradalsfjall, der ligger ca. 40 km uden for Reykjavík.
Derudover nævner Asbjørn Ibsen Bruun også nordlys og de varme kilder som særlige oplevelser på øen. Med Islands Symfoniorkester husker han en særlig musikalsk begivenhed, da orkestret var på turne i Japan med dirigenten Vladimir Ashkenazy. Han er fortsat tilknyttet orkestret med en ærestitel.
Asbjørn Ibsen Bruun husker i øvrigt tiden i Island som noget mere alsidig rent musikalsk.
”Alle kender alle i kultursektoren i Island, og der er kort vej til de store navne. Jeg har f.eks. spillet koncerter med Björk. Hvis hun skal bruge en hornist, så er der kun 5 at vælge mellem”, konstaterer han. Så er der også Jazz-sangerinden Laufey, som Asbjørn Ibsen Bruun har indspillet et album med som en del af Islands Symfoniorkester. ”Det er os, der er den”, siger han. Og det i mere end én forstand. Islands Symfoniorkester er suverænt den største kulturinstitution i hele landet, siger Asbjørn Ibsen Bruun og sammenligner med sin nuværende position i Norge. ”Nu er jeg i Oslo Filharmonien, men her i Norge er der også andre kulturinstitutioner. I Island er man derimod en mastodont i samfundet, og der er ingen islændinge, der ikke ved, hvad ISO er”, forklarer han.
Denne position gør, at man i Island kommer til at medvirke i en bredere vifte af events. ”Jeg har lavet mange lidt mærkelige projekter. Her i Norge er det mere den helt klassiske funktion som hornist, der gælder – nu laver jeg 100 pct. det, jeg er uddannet til. I Island fik jeg oplevet også at lave det, jeg ikke vidste, at jeg også havde lyst til”, fortæller han om sin udvidede selvindsigt.
Af og til fungerer Asbjørn Ibsen Bruun nu som vikar i Islands Symfoniorkester, men primært arbejder han i Norge. Den kortere afstand til Danmark passer ham bedre. Men bagagen fra Island vil altid følge ham.
