09.09 2024

Handy Carl Nielsen-musik savner fokus, men emmer af spilleglæde

CD-anmeldelse

Espansiva
Carl Nielsen,

works for 4 hand piano

Rikke Sandberg og 
Kristoffer Hyldig
Our Recordings

Udgivet 6. september 2024

Det er næsten helt uhørt. I hvert fald nogenlunde indtil den 6. september 2024. Udgivelsen ”Espansiva” rummer en behændig førsteindspilning af Carl Nielsens egne klaverarrangementer af ”Symfoni nr. 3, Sinfonia Espansiva” samt nogle toner fra hans dramatiske operaverden.
Pianisterne Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig leverer egne varme hænder til de interessante, men også ret kaotiske og ufokuserede Carl Nielsen-værker, der fremstår som store strømme af udefinerbar velklang og stort musikalsk mod.

Hvis Carl Nielsens musik havde været en fodboldkamp, ville træneren have råbt: ”Fokus, Carl - fokusér på én funktion!” Eller hvis den var en roman, så ville mentoren have spurgt: ”Carl, hvilken person handler det her om. Hvad er der egentlig på færde og ikke mindst: Hvor er gelænderet, der leder én gennem det hele – det, man kan holde fast i og som guider én fremad i fortællingen?”
 
Det gælder i hvert fald stykkerne på ”Espansiva”, som i forvejen findes i orkesterudgaver, men som Carl Nielsen selv transskriberede til firhændigt klaver: To stykker fra operaen ”Saul og David” samt hans tredje symfoni med navnet ”Espansiva”. Udgaver af i forvejen kendte værker. Og det er selvfølgelig interessant. Man kan vel nærmest betragte det som en fantastisk gave til Danmark: Her får vi fritlagt endnu et stykke af dansk identitet. Lidt ligesom når der bliver gjort vikingefund i jorden.
Men hvad med musikken? Kan kaos være en skabende kraft og afstedkomme god energi?

Det kan man selv prøve af. Og jeg anbefaler, at man anskaffer CD'en i fysisk form. Der er nemlig også mange interessante oplysninger i bookletten.

Fælles for hele albummet er, at der er masser af dejlig udfarenhed, stort musikalsk mod og farverig selvtillid. Det er en stor nydelse at mærke, at Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig virkelig kommer til bunds i Carl Nielsens snørklede, ekspressive og fyldige klangunivers; at de bærer musikken fremad, ud af klaveret, ud til os. Dét giver noget godt til hjertet og ørerne.

Desværre kan det i længden godt forekomme lidt ensformigt. Det hænger sammen med, at der er så lidt fokus på fortællingen. Der mangler i mine ører et gelænder at holde fast i. Selvom der egentlig er god variation i de musikalske påfund, triller, harmonier og funktioner i de forskellige tonegrupper og fyldig power i udførelsen, så kommer det hele til at lyde lidt ens.

Vi mødes først af en dejlig livlighed i albummets første sats fra ”Saul og David”, som er Carl Nielsens kendte opera fra 1901. Det rullende tema, hvor tonerækken tager et ordentligt tilløb op i den overliggende oktav, dominerer stykket og skaber liv og genkendelighed. På smukkeste vis lander det hele i en dejlig ro og orden, som er meget smukt udført af Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig.
I kampscenen fra samme opera er der fantastisk gennemslagskraft i bassen, mens de høje toner løber med og også vil ses og høres. I det hele taget er der en skøn uro i bassens ende af klaveret. Det hele virker lidt rodet. Og det er jo også en kamp, som musikken skal illudere. Vi mærker, at musikken virkelig vil noget.

Rikke Sandberg er kunstnerisk leder af Nordisk Kammermusikfestival, ligesom hun underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Nærværende indspilning er den seneste i en længere kø af udgivelser fra hendes hænder. 

Foto: PR

Det diffuse udtryk dominerer fortsat, når vi kommer til ”Espansiva”, der blev komponeret i 1910-11. I første sats stikker musikken i nærmest alle retninger. Der er god hamren i klaveret, men absolut intet melodisk fokus. Det er dog stadig musikalsk interessant, men stykket hænger nok ikke ved som noget, min sjæl vil længes efter på sigt. Det er meget diffust, selvom man sagtens kan høre Carl Nielsens sans for musikkens sprog og muligheder. Dog kommer der en smuk passage i piano-legato-stil, og man mærker, at der arbejdes med noget, der ligger under overfladen. Hidsige akkorder på klaviaturets yderste højre liver godt op, inden vi føres ind i et nyt landskab og til slut får en kraftfuld finale.

Det fungerer for så vidt fint at transskribere en symfoni til firhændig klaverudgave. Vi mærker, at Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig har det sjovt med at spille sammen. Det er en stor kvalitet, som et stykke henad vejen kompenserer for Carl Nielsens store fravær af struktur, gelænder og ledetråd.

Anden sats i symfonien har en skøn, rolig indledning, der leder videre ind i en funderende stemning. Det skønne her er i særdeleshed den nærmest majestætiske statur midt i det ufokuserede, ligesom der en dejlig faretruende rumlen i bassen. Og musikerne tør spille det. Der er ingen beskedenhed. For den ville have kvalt musikken.
Andensidste sats er lidt i samme stil med spræl og sjove spring, der igen åbenbarer spilleglæden hos Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig, inden vi i sidste del af symfonien får en lidt anderledes fasthed i tonegangen. Nærmest lidt koralagtig og højtidelig på sin egen knudrede måde. Trods megen variation ligner satserne af en eller anden grund alligevel hinanden for meget til, at man kan fastholde sin nysgerrighed på et tilfredsstillende plan.

Sluttelig får vi dog helt andre musikalske krumspring med Kristoffer Hyldigs arrangement af et ufuldendt værk af Carl Nielsen. Et arrangement skrevet over skitser, som Carl Nielsen gjorde omkring 1910. Temaet er Højby march, og det er skønt med en umiddelbar og livsglad afslutning i noget nær salon-stil. Og kontrasten står flot overfor CD’ens foregående satser.

Udgivet den 9. september 2024

Rachel Einarsson