På studiet var han kendt som den, der satte projekter i gang. Med tiden fik han øjnene op for musik relateret til minoriteter i samfundet, og for fem år siden etablerede han Aarhus Kammerorkester, som holder jubilæumskoncert på lørdag.

Men hvorfor har verden brug for Aarhus Kammerorkester?

Hvad gør klassisk musik ved os, og hvad kan man opleve på lørdag aften i Aarhus?

Vi nåede vidt omkring i samtalen, der fandt sted på en café i Jægergårdsgade i Aarhus, tæt på Magnus Plejdrups bopæl. Aarhus Kammerorkester holder 5-års jubilæumskoncert, og vi snakker først om orkestrets navneændring. Indtil september sidste år hed orkestret Ensemble Pluma. Bl.a. fordi pluma betyder fjer på latin.
”Vi var i begyndelsen én på hvert instrument, så musikken var let som en fjer. Nu er der double up på strygere, og orkestret har ændret sig lidt. Fjeren passer ikke længere så godt, heller ikke med vores repertoire”, ræsonnerer Magnus Plejdrup. Valget faldt i stedet på det mere ligefremme navn Aarhus Kammerorkester. ”Det siger mere klart, hvad og hvem vi er. ”Hvorfor så konservativt et navn?”, er der nogen, der har spurgt”, fortæller han videre. ”Men det er troværdigheden, der tæller. I stedet for at hedde noget moderne vil vi hellere gøre den traditionelle titel mere spiselig”, forklarer Magnus Plejdrup. 
Man ved altså, hvad man får. Klassisk musik med base i Aarhus. Og det hele begyndte, da den nu 28-årige Magnus Plejdrup begyndte på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

”På konservatoriet begyndte det i intro-ugen. Jeg tog idéen om et orkester op og sendte besked rundt til folk”, fortæller Magnus Plejdrup. ”Jeg studerede komposition og ville rigtig gerne skrive orkestermusik, så det var for at dyrke musikken og have nogen at skrive den til. Men jeg havde også leget med tanken om at dirigere, og så var der en mulighed for at gøre begge dele”, går han videre. ”Pludselig var vi 14-15 musikere. Vi arrangerede to koncerter, og det gik godt”.

Så var han i gang.

Opbakningen til orkestret holdt ved, og efter to år begyndte orkestret at få penge til at afvikle koncerter. ”Vi har spillet over 40 koncerter i hele Danmark og er en fast kerne på 10-15 færdiguddannede musikere nu, og så har vi haft mere end 80 musikere tilknyttet i alt”, fortæller Magnus Plejdrup, der generelt oplever stor villighed og ivrighed i orkestret til at drive musikken; en passion for at bringe den klassiske musik ud til nye publikummer. Især de yngre befolkningsgrupper. Det står i Aarhus Kammerorkesters visionsbeskrivelse. Men hvordan det?

Magnus Plejdrup har først og fremmest ét svar.

”Det hjælper, at det er unge musikere, der er på scenen”, siger han. ”Rent visuelt ser du, at samtlige musikere er under 35 år. Det er vores grundlæggende identitet”, fortsætter han. ”Rent auditivt lyder det ens”, siger han med henvisning til andre orkestre og deres repertoire. ”Men det ser anderledes ud - og vi kan dokumentere, at der er usædvanligt mange unge til vores koncerter”, fortsætter han.

Eksempelvis har Aarhus Kammerorkester spillet i Domen ved havnen i Aarhus, hvor publikum sad hele vejen rundt om orkestret, ligesom orkesteret også har givet koncert på Fairbar nede i byen. ”Det er også et forsøg på at nå ud andre steder. Man kan tage simple ting og gøre det anderledes. Det er ikke fordi, der ikke i forvejen er et publikum til klassisk musik. Men vi når ikke ud til et nyt publikum, hvis vi bliver ved med at gøre det samme”, vurderer Magnus Plejdrup.

Han giver desuden indtryk af at være fortaler for en mere fri koncertform for den klassiske musik. ”Vi mener, at det er godt, at folk hygger sig under koncerten. Det er ok for os, at publikum f.eks. klapper mellem satserne”, siger han, inden turen kommer til hans egen rolle som dirigent. ”Jeg prøver at sige noget stille og roligt til publikum, når jeg kommer ind på scenen. At få lavet en tryg stemning”, siger han, så man ved, at han også betragter sin dirigentrolle som værende relevant for publikum.

Til koncerten på lørdag kan publikum i øvrigt også opleve Magnus Plejdrup som komponist. På repertoiret står hans helt nye værk ”Symfoni nr. 1”. En titel der vidner om en vis fortsættelse af den klassiske musiks tradition. Men dog nok med overraskende elementer. ”Der er steder i min symfoni, hvor jeg håber, at folk griner. Jeg er spændt på, om folk gør det”, siger han med et let smil. Og denne del skal bidrage til den mere afslappede koncertform. ”Hvis vi kan komme tilbage til det, at folk føler sig mere frie og må reagere på sine reflekser, så er målet nået”, siger Magnus Plejdrup og henviser til den historiske udvikling i, at den klassiske musiks koncertkultur engang har været anderledes fri, end den oftest er i dag.

Men der er noget mere, der skal lokke unge publikummer til. ”Du skræmmer folk væk ved at tage for mange penge for billetter, og i den ideelle verden havde vi gerne afholdt kun gratis koncerter”, lyder Magnus Plejdrups vurdering og fortæller, at orkestret hovedsageligt er drevet af fondsmidler og i langt mindre grad af billetindtægter. Vist ret symptomatisk for mange projekter med klassisk musik rundt om i landet. Vi taler derfor også om forholdet mellem klassisk musik og økonomi.

”Det er svært at retfærdiggøre og at få til at køre rundt i et kommercielt øjemed. Klassisk musik er noget, der ikke kan overleve i den økonomi, vi har”, lyder det. ”Men det er vigtigt, at der er et kunstnerisk rum, hvor der kan finde erkendelser sted. Det kan være overvældende at komme til en koncert - at du finder ud af noget om dig selv, som du ikke har oplevet før”, siger han videre og kommer frem til, hvad livemusikken også kan. ”Derfor er live-musik vigtig. Klassisk musik er vigtig, fordi den er så stor og har en stor dannelsesværdi. Den kan skabe medborgerskab og livsglæde, når mennesker mødes om den”.

”Min generation, og måske i særdeleshed mit køn, har svært ved at sætte ord på sine følelser. Og det er netop kernen i klassisk musik. Det er rigtig sundt, for mange får aldrig konfronteret de følelser”, vurderer han. På lørdag kan man opleve, hvordan Aarhus Kammerorkester vil skabe et sympatisk fællesskab og ramme vores følelser. Men hvad kan vi forvente?

Magnus Plejdrup fortæller, at orkestret i det hele taget ønsker at spille både ældre og ny klassisk musik. Og at orkestret også er opmærksomt på musik, der repræsenterer de af samfundets befolkningsgrupper, der er underrepræsenterede inden for klassisk musik.

”Ligesom i koncerten på lørdag kæder vi det nye og det gamle sammen. Den nye musik er vigtig for os, fordi vi gerne vil vise publikum, at klassisk musik ikke er død musik. Men vi står på skuldrene af giganter, og det nye kommer af det gamle”, siger han og tilføjer, at ny musik i øvrigt kan have forskellige udtryk - både det skønne og det grumme. Og det midt imellem. 

Til jubilæumskoncerten kan man opleve hele to uropførelser. Det gælder som nævnt Magnus Plejdrups ”Symfoni nr. 1”, ligesom der også vil blive spillet ”Somnia - An Overture” af Frederik Zeuthen for allerførste gang. Frederik Zeuthen (f. 1996) er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og ved Malmö Academy of Music og har bl.a. haft Bent Sørensen som underviser.

Som bidrag fra den ældre klassiske musik får man ”Klaverkoncert i a-mol”, der er et noget hengemt værk af Clara Schumann. Hun skrev det i en meget ung alder, og ifølge Magnus Plejdrup har stykket mange kvaliteter. ”Hendes værk foregriber både Grieg og Rachmaninov”, siger han. På lørdag vil David Munk-Nielsen sidde ved klaveret og give liv til de glemte toner.

Magnus Plejdrup dirigerer koncertens første del, mens Johanne Sofie Bech Madsen styrer koncertens anden del.

Det hele sker i Musikhuset Aarhus lørdag den 17. februar og begynder kl. 19.30.

Der er gratis adgang.

Udgivet den 14. februar 2024

Rachel Einarsson