Nyt lys over dansk-hollandsk komponist, der miksede romantik med det moderne

Blandt mange anerkendte musikere i det moderne Berlin i begyndelsen af det 20. århundrede befandt sig et dansk-hollandsk talent.

Han hed Leopold van der Pals (1884-1966) og var en ganske produktiv komponist, der fik sin musik fremført af verdensførende orkestre.


Siden røg han i glemslen.


Indtil hans oldenevø genopdagede ham.



Leopold van der Pals oplever post mortem takket være sin oldenevø, den svenske cellist Tobias van der Pals, en slags renæssance. 

Foto: Arkiv

Lettere multinational kunne man kalde Leopold van der Pals (1884-1966).

Han blev født i Skt. Petersborg i Rusland under tsaren og voksede op med en dansk mor og en hollandsk far. Han elskede at improvisere på klaveret i en tidlig alder, og som 12-årig begik han sin første komposition. Det blev hurtigt til flere, og som 19-årig flyttede han til Schweiz for at studere videre. Efter endte studier herfra tog han til Berlin, hvor det flød med ny kompositionsmusik. Og det var lige noget for van der Pals.


I den europæiske storby, hvor han opholdt sig i 1907-1915, blev han venner med musikalske personligheder som f.eks. den østrigske dirigent og komponist Felix Weingartner, komponist og dirigent Siegmund von Hausegger, den ungarske dirigent Arthur Nikisch og Aleksandr Skriabin, der var en russisk pianist og ligeledes komponist. Alle sammen personer, der var betydelige indenfor den verserende musik og udviklingen af de nye former.

Selv begyndte van der Pals derfor også at eksperimentere med nye harmonier og alternative kadencer i sin musik; det siges, at hans musik er et udtryk for en ekspressionisme, der er påvirket af impressionismen, ligesom altså også det romantiske hænger ved.


Leopold van der Pals nød stor succes i Berlin, inden han sammen med sin hustru og datter flyttede til Arlesheim i Schweiz i 1915. Hans hustru døjede med svær sygdom, og Første Verdenskrigs udbrud gjorde det umuligt fortsat at blive i Berlin. Det var i Schweiz, at van der Pals begyndte at skrive sin kammermusik, bl.a. en strygekvartet.

Hans hustrus helbred blev tiltagende forværret, og i en periode på 11 år flyttede familien rundt mellem forskellige sanatorier rundt i Europa; en selvsagt turbulent tid. Efter hustruens død i 1934 flyttede van der Pals tilbage til Schweiz, hvor han oplevede, at betingelserne for den nye kompositionsmusik var blevet dårligere bl.a. på grund af den politiske situation og store internationale konflikter. Mange kunstnere flyttede til USA, hvor vilkårene var bedre. Men van der Pals forblev i Schweiz, hvor han koncentrerede sig om sin musik og sin datter, Lea. De sidste år af sit liv var han i øvrigt tæt på Rudolf Steiner, ligesom han i slutningen af 1930'erne satte musik til digte af Reiner Maria Rilke. 


Leopold van der Pals oplevede generelt stor opmærksomhed i sin samtid og fik sin musik fremført af betydningsfulde orkestre som f.eks. Die Wiener Symphoniker, Die Berliner Philharmoniker og New York Philharmonic. Leopold van der Pals udviklede sig fra det senromantiske til det moderne udtryk. Meget af hans produktion er præget af det tidlige 20. århundredes ekspressionisme. Hans samlede opus rummer bl.a. ni operaer, kantater og mere end 650 sange, som han i overvejende grad selv har sat tekster til. Desuden møder man hans kammermusik for forskellige besætninger, symfonier, orkestersuiter, symfoniske digte og klaverstykker.


Foreliggende CD er den første udgivelse nogensinde af van der Pals’ første tre strygekvartetter (læs gerne anmeldelsen af CD'en her på Klassisk bureau).
Det er den svenske kvartet Van Der Pals Quartet, der lægger musikere og instrumenter til indspilningen, og blandt de fire musikanter finder man Tobias van der Pals, der er oldebarn af Leopold van der Pals’ lillebror med navnet Nikolaj van der Pals, der i øvrigt var dirigent.

Meget af den genopdagelse der finder sted af Leopold van der Pals’ musik, skyldes netop Tobias van der Pals. Han fortæller et sted, at han i 2000 tog til Schweiz og mødte Leopold van der Pals datter, Lea, som gav ham adgang til hele arkivet med Leopolds musik.


I 2018 lykkedes det Tobias van der Pals at rykke hele Leopold van der Pals’ manuskriptarkiv til København, hvor han også selv bor. I arkivet gemmer sig mere end 700 kompositioner, der er ved at blive udgivet på Musikforlaget Wilhelm Hansen med Tobias van der Pals som editor. Ved dette års Copenhagen Opera Festival kunne man i øvrigt opleve Tobias van der Pals og pianisten Pål Eide og sopranen Dénise Beck fremføre nogle af hans værker.


Ligesom da oldenevøen sidste år uropførte ”Cellosonata nr. 1” i Carnegie Hall i New York og altså gav samme stykke premiere i Europa ved Copenhagen Opera Festival i år. 

 


Udgivet den 24. september 2023

Rachel Einarsson