Da julen blev båret frem i guldstol

Jens Bové blev kaldt frem ved podiet, da vi fik at vide, at koncerten var hans sidste med Den Jyske Operas Kor. Publikum sagde tak med applaus til en lun person med et veletableret renommé.

Foto: Klassisk bureau

Det mindede om et eventyr. Bare uden den onde fe.

Der er noget helt særligt over et operakor. Det behøver ikke at være kæmpe stort. I hvert fald ikke, hvis vi taler om Den Jyske Operas Kor. Det har bare ekstra power. Sat sammen med et heller ikke voldsomt stort Prinsens Musikkorps bliver det til et fantastisk team, hvor begge matcher hinanden utrolig godt.

Lukas Kirken i Aarhus er tilmed et helt oplagt sted til denne koncert, fordi den er rummelig, har højt til loftet og plads til mange publikummer. ”Julesang og messingklang” er titlen på teamets koncertform, der er gennemført for 18. gang, og i år var der 17 sange på programmet til os. Heraf var tre stk. fællessange med publikum. Alt var fint proportioneret og varieret, og der var både danske julesalmer, tysk og engelsk julelyd plus amerikansk filmmusik. Man blev blæst omkuld fra start med instrumental, majestætisk udblæsning i G. F. Händels ”Gloria in excelsis Deo”. Så ægte højtideligt og luksuriøst og med flot duet fra to trompetister.

Da koret derefter sang ”Et lidet barn så lysteligt”, blev man fuldstændig opløftet af den tydelige operalyd og volumen i koret. Det er, som synger sangerne på tåspidserne, så alt bliver perfekt og fuldendt. Og jeg bliver nødt til også at nævne sangernes udførelse af ”Julebuddet til dem der bygge”. En salme, der både priser storheden i den kristne frelse, og som samtidig besøger de mennesker, der har det svært i julen. Helt vidunderligt sang koret pianissimo i et enkelt vers, og det gav en fantastisk virkning til sangens mening.

Jeg må nødvendigvis også kommentere, at ”Vor Gud han er så fast en borg” var med. Virkelig et godt valg. Hele fremførelsen i Prinsens Musikkorps var selv en borg; triumferende, overlegen og varieret med skøn rumlen i paukerne.

Da koret dernæst kastede sig ud i ”Sneflokke kommer vrimlende”, var der perfekt fart over feltet. Ganske dejligt sang koret også den tyske julesang ”Leise rieselt der Schnee”, som har en smule vemod over sig. På en inderlig smuk måde. Dén sang bør vi klart lære bedre at kende i Danmark.

Prinsens Musikkorps fik alle detaljer fint med fra ”Somewhere in my Memory” fra filmen ”Home alone”, mens vi også fik et meget interessant arrangement af ”En rose så jeg skyde” – en snert af jazz, kunne man mærke.

Christopher Lichtenstein var i øvrigt godt forberedt og kædede aftenen sammen med introduktion af sangene. Det virkede fint og interessant. Hans lille julequiz fik også god effekt. Der var mindst én blandt publikum, der kunne fortælle, at det første juletræ i København blev tændt i 1811. Så fik vi også det med som et spændende perspektiv til vores højtid.

Christopher Lichtenstein annoncerede desuden den vigtige begivenhed, at denne koncert var operasanger Jens Bovés sidste med koret. Det gav koncerten en ekstra værdi, at man fik lov at overvære hans sidste koncert i de omgivelser, han har tilbragt som meget af sin karriere i. Stor tak for din sang, Jens Bové, vil vi indskyde her i anmeldelsen.

Generelt var det en koncert i overlegen perfektion og akkuratesse. Og det er for så vidt en sand nydelse at opleve, at noget kan fungere så godt på denne jord. Somme tider kunne man måske savne lidt mere dybde i Prinsens Musikkorps og at der blev dvælet lidt mere ved musikken. Koret kan visse steder have samme tendens, idet den ellers flotte perfektion også kan høres som lidt for professionelt, og hvor kontakten med musikkens inderlighed kan gå tabt. Dog, storladenheden er også velkommen, især til jul.

Til slut fik vi verdens nok bedste ekstranummer – et potpourri af forskellige, kendte julesange, der havde ”Noël” sidst i rækken. Gåsehuden melder sig ved at genkalde lyden i skrivende stund; man måtte bare overgive sig. Alle sejl var sat til, paukerne rullede, koret løftede sig op i sky, mens blæserne på majestætisk vis bare var på pletten. Den store musikalske guldstol glimtede i stor pragt som en, ja, perfekt afslutning på denne aftens udgave af ”Julesang og messingklang” anno 2023.

Udgivet den 19. december 2023

Rachel Einarsson