15.10 2024

Unge stemmer i næsten oldgammelt kor fejrer deres egen Bruckner

Også A. Bruckner var engang korsanger. Han var medlem af St. Florianer Sängerknaben i St. Florian i sit hjemland, Østrig, og nu fejrer det næsten oldgamle kor sit tidligere medlem med et jubilæumsalbum. Her møder man et fængende og varmt, udtryksfuldt udvalg af den 200 år gamle komponists produktion. Og det tilmed udført på originale instrumenter, som A. Bruckner selv benyttede. 

A. Bruckner blev født i 1824 i Ansfelden i Østrig. Og Klassisk bureau er med på hyldestbølgen i dette jubilæumsår. Det sker med anmeldelsen af albummet ”Erinnerung. Bruckner in St. Florian” fra St. Florianer Sängerknaben, der har samlet en meget smuk buket af A. Bruckners kompositioner, som koret udfører i et behageligt, naturligt og godt varieret lydbillede. En skøn ro og passende tempi giver et levende nærvær på hele albummet og vidner om, at de medvirkende virkelig kommer ind til kernen i A. Bruckners poesi.

Man skal ikke forestille sig A. Bruckner iført sømandstrøje, når man betænker, at han i 1837-1840 var sanger i St. Florianer Sängerknaben. Det kan man læse i bookletten. Koret der holder til i byen St. Florian, der ligger syd for Linz i Østrig, har eksisteret siden 1071. Altså, kort tid efter oldtidens officielle afslutning, der i hvert fald i Danmarks historie dateres til 1050. Med nød og næppe har koret overlevet, kan man måske også tilføje, for i A. Bruckners tid var der kun tre sangere i koret.

Nu er koret imidlertid velfungerende og fuldt udbygget. Det rummer både et drenge- og mandskor og ledes af Markus Stumpner. Korets kunstneriske leder siden 1983, Franz Farnberger, medvirker på albummet som akkompagnatør ved flyglet, mens Markus Stumpner spiller orgel og også synger tenor-solo på et par af sangene. Ydermere kan man lytte til kontratenoren Alois Mühlbacher, der også er tidligere Sängerknabe i koret og som nu fører en fin karriere som solist. Alt i alt et ret interessant hold, der har en særlig baggrund for at fejre A. Bruckners jubilæum.

I år har koret udgivet albummet ”Erinnerung — Bruckner in St. Florian”, som er et hyldestalbum til den tidligere kollega og internationalt kendte komponist. På albummet får man 15 eksempler på hans produktion, hvoraf to er instrumentale. Repertoiret er en blanding af nogle af Bruckners mest kendte korværker og også nogle mindre kendte.

Helt grundlæggende er det interessant at bemærke den særlige stil i St. Florianer Sängerknaben. En stil, der er anderledes end hos de engelske drengekor og på en måde er mere folkelig og inderlig på en anden måde. Lidt mindre krukket, lidt mindre højtidelig. Det er desuden, som er det helt perfekte lydbillede nedprioriteret, mens det mere naturlige, men stadig musikalsk givende udtryk er mest dominerende.
Repertoiret er dejligt varieret både i temperament og besætning.

Man får en meget smuk åbning med ”Locus iste”, hvori koret fra start åbenbarer sin dejligt naturlige klang. Samtidig med en ren intonation er der en skøn ro i sangen, som på en eller anden måde gør sangen helt nærværende. Der er smuk dynamik, som koret udnytter fint, og det at både drenge- og mandskoret medvirker, giver en god bund og fylde. 
Derefter kommer en lidt mere meditativ afdeling, hvor man f.eks. kan nyde motetten ”Pange lingua”, som Bruckner komponerede i en alder af 11-12 år. En lille lidt indadvendt sats med fin orden og liturgisk stil, som koret synger med flot dynamik.

Lidt specielt og ejendommeligt får man også ”Der Lehrerstand”, som simpelthen handler om at være lærer. Åbenbart havde Bruckner en drøm om at blive lærer som sin far. Og Franz Farnberger forklarer i bookletten, at teksten efter hans mening ikke kan tages alvorligt i dag, men at han vælger at tolke sangen som en dialog mellem lærerne og eleverne.

Skøn dysterhed kommer til udtryk i ”Um Mitternacht”, der er skrevet for mandskor. Klaveret kommer godt frem. Og det er i øvrigt ikke et hvilket som helst klaver, men det klaver, som Bruckner også har spillet på og med stor sandsynlighed siddet og komponeret ved. I sangen er der en spændende opgang i melodien, og en god ro præger stykket, så man kan nyde mandsstemmerne. Midt i det dystre træder Alois Mühlbacher frem med sin skarpe, præcise men stadig dejligt varme stemme. Han har virkelig en stor rækkevidde med sin naturligvis lyse, men også levende og viljestærke stemme. Det er, som kan han give sit høje toneleje et særligt robust udtryk samtidig. Meget flot. Og så opdager man endvidere, at han i albummets sidste Ave Maria også kan synge ret dybt. At han udnytter alle afkroge af sin stemmes register. 

Men hvad med et solostykke for klaver — altså det originale Bruckner-klaver? Det giver Franz Farnberger i ”Erinnerung”; et klaverstykke, som Bruckner sandsynligvis skrev i 1868 og som er ganske udfordrende i sin teknik. Men Franz Farnberger gør det virkelig godt: Lækkert, udtryksfuldt, smertefuldt, eftertænksomt, inderligt og enkelt, så man føler sig ramt. 

Sidst vil jeg også nævne ”Mein Herz und deine Stimme”, hvor vi igen hører Franz Farnberger  ved klaveret og Alois Mühlbacher som solist. De to har tidligere udgivet musik sammen, som også omtalt her på Klassisk bureau. Endnu engang opdager man, at de to hører fint sammen. Man kan mærke, at de forstår hinanden. De følger hinanden så fint og præcist, at det er en nydelse. Musikken får sin egen tid, så man virkelig kan opleve et af de få Lieder, som Bruckner skrev. Ifølge overleveringen var han af en eller anden grund slet ikke så interesseret i at skrive Lieder. Men at han sagtens kunne, får man bevis for her.  

Find og lyt til albummet ved at kopiere linket her:

https://solo-musica.de/st-florianer-saengerknaben-erinnerung/ 

Rachel Einarsson