22.05 2025

Den klassiske musikkritiks næsten endeligt i provinsen 

Boganmeldelse

”Signaturer fra en provins”

Jens Rossel og Lars Ole Bonde


Udgivet: 27. november 2024


Forlaget Nordkraft


Det er både oplysende, tankevækkende, interessant, muntert og trist at læse Jens Rossel og Lars Ole Bondes gennemgang af den klassiske musikkritik i provinsen. Som læser føler man sig implicit konfronteret med sin samtid og sine egne holdninger til emnet klassiske anmeldelser.
”Signaturer fra en provins” blev udgivet sidste år, da Musikanmelderringen fejrede sit 100-års jubilæum.

Gennem tiden er forskellige genrer røget ud af dagbladene. Begivenheder taber terræn og dermed omtale i dagbladene, mens forskellige vidensområder måske er sivet ud til nichemedier. Vi ved, at dagbladene har gennemgået en gevaldig indholdsmæssig udvikling de seneste 100 år. 
Netop 100-års jubilæet for Musikanmelderringen er en anledning til at kigge nærmere på de klassiske anmeldelsers aktuelle status rundt i landet, og den sag har Jens Rossel og Lars Ole Bonde løst i nærværende bog. Bogen er ment som et supplement til Musikanmelderringens jubilæumsudgivelse ”Man skal høre meget”, og formålet er at bidrage med historier fra det virkelige liv og præsentationer af de vigtigste anmeldere rundt i landet. Forfatterne har desuden sat sig for at beskrive anmeldernes arbejdsvilkår og deres tanker om anmelderiet. 

Ganske fint og overskueligt er bogen hovedsageligt inddelt i byerne Aarhus, Esbjerg, Odense, Aalborg og Sønderborg, og her følger en fin gennemgang først af de store linjer i byens klassiske musikliv, ligesom byens betydeligste anmeldere præsenteres. Generelt virker det godt, og informationen er fint prioriteret, mens det er fint, at enkelte anmeldere kommer til orde med anekdoter fra deres anmeldertid. F.eks. fortæller Peer Kjær Andersen fra Aarhus, at han blev fyret fra Aarhus Stiftstidende for at bruge for svære fremmedord. Peter Jensen, der har været anmelder samme sted 1975-89, fik med egne ord udstedet en fatwa af Jens Okking, da han havde anmeldt dennes og Ole Schmidts musical ”Harald og Tine” i 1988. Og det er super interessant at læse om, hvordan anmeldere - og journalister i det hele taget - skulle indtelefonere deres tekster. Faren ved denne praksis kunne føre til sjove misforståelser, der siden kom på tryk, og det kan man også læse om i bogen.
Ole Straarup blev den sidste klassiske anmelder på Stiften, erfarer vi, og hans virke sluttede der i 2021. Hans erindringer er også læseværdige, fordi man får et lille musikhistorisk indblik i Aarhus-området. Men han fortæller også, at han allerede i 1990'erne somme tider måtte overtale redaktionen om 


Man kan genkende mange af de overvejelser, man læser om fra de forskellige anmeldere.


Især fint og informativt indslag fra Ole Straarup, som undertegnede flere gange har mødt på fælles opgave til forestillinger og koncerter i Aarhus. Sjove anekdoter hist og her. Rigtig mange er uddannet i musikvidenskab ved universitetet. S. 36: Steen Søgaard fortæller bl.a. om det risikable i, at ens anmeldelse læses igennem på redaktionen og udsættes for bessermachen af en redaktionssekretær. Sjov anekdote og gode, givende iagttagelser om selve anmelderiet, f.eks. at anmeldelsen er kvalitetsvurdering og formidlerled mellem musiklivet og dets publikum.
S. 37, rettelse: Undertegnede fortsatte anmeldergerningen hos JP efter JC. Fra 2014-2023 fra Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Både koncertanmeldelser, interviews og forskellige omtaler i JP Aarhus. Pt. er Malena Rønnow ansat.   





Rachel Einarsson