17.09 2024

Melodi grand prix for klassisk musik havde premiere i Aarhus

Aarhus Kammerorkester har holdt debut med koncertformen Klassisk Melodi Grand Prix i Aarhus. Lidt over en times udsøgt underholdning, smuk klassisk musik, lidt konkurrence, sjove indslag og fantastisk stemning i Lille Sal.
Vi forlanger det som en tradition fra nu af.

Det er først juleaften om ca. tre måneder, ikke? Men hvordan kan det så være, at man kom i et særligt magisk, behageligt og opløftet humør hin lørdag aften i Musikhuset Aarhus’ Lille Sal?
Det var fordi, Aarhus Kammerorkester holdt premiere på en virkelig sjov idé: Melodi Grand Prix for klassisk musik. Dirigenten, komponisten og iværksætteren Magnus Plejdrup er first mover med denne idé, og han stod også på scenen som dirigent for det orkester, han selv har stiftet og for nylig har fejret 5-års jubilæum med.

Sammen med konferencieren og komponisten Matias Vestergård dannede han et virkelig hyggeligt, behageligt og topprofessionelt team, der ledte publikum i Lille Sal gennem et oplæg med otte klassiske værker. Plus et ekstra indlagt nummer fra hans egen produktion. Et fantastisk, varieret og kvalificeret udvalg, fordi det tog højde for meget velkendte klassiske temaer, men også viste, at den klassiske musik stadig fornyer sig og kan være ganske overraskende for øregangen.

I det hele taget var det bare hyggeligt; at det var Lille Sal, understregede det lidt udsøgte arrangement og gjorde oplevelsen mere nærværende. Lysshowet fungerede fint og mindede om de glade 1980’ere, hvor det traditionelle Melodi Grand Prix faktisk var sjovt og ligefrem af en vis kvalitet i mange henseender. Dertil kom, at konstellationen kammerorkester var vidunderlig; at høre kendte orkesterværker i en slags slank miniudgave. Det var meget vellykket. Dertil var det rigtig rart at få udleveret et fint program.

Herved fik vi et sjovt indblik i en slagtøjsspillers liv og drømme. Malte Magnus Nielsen Vendelby fortalte bl.a., at han engang har spillet på et besværligt krokodillepibedyr, ligesom han fik luft for, at han oprindeligt drømte om at arbejde i cirkus med den bagtanke at komme til at stå for de særlige trommehvirvler. Den drøm fik han udlevet senere på aftenen, da han fuldt ud udnyttede opgaven i at levere spænding til afsløringen af aftenens vinder.
Nå.

Vi fik ikke nogen særlig introduktion til, hvordan aftenen skulle forløbe. Og det var nok egentlig heller ikke nødvendigt. Ballet blev åbnet, som var det det mest naturlige af alt; som sagt fik vi et herligt udsnit af den klassiske musik. Alle numre var veludført af et meget velspillende og velsvingende Aarhus Kammerorkester, hvor musikerne spillede tæt sammen og gjorde musikken stor ære.

Som et absolut højdepunkt må nødvendigvis nævnes J. Brahms kendte ”Ungarsk Dans”, for her trak Magnus Plejdrup simpelthen stykket så meget, at der blev maksimal forskel i dynamikken i de karakteristiske yderpunkter; det lille piano-sted, hvor der er mulighed for at gå ned i både tempo og udtryk, blev udnyttet så flot, at det er den absolut bedste udgave af dét nummer, anmelderen nogensinde har hørt – og kommer til at høre, overhovedet. Et fantastisk skifte mellem hopla-træskodans og en slags pause i inderlig piano, inden det hele futter afsted igen. Og det endda med lækker glicando som et ekstra folkoristisk drille-motiv.

Alt var aldeles lytteværdigt. Selvom Beethovens tema snublede lidt i starten, var det en smuk udgave, vi fik. I ”The Lark Ascending” af R. V. Williams, som vi hørte i uddrag, strålede violinisten Anne Sophie Andersen i en ydmyg og eftertænksom udgave af det digteriske værk fra England.
Gladeligt kunne Matias Vestergård konstatere, at ikke alle komponister af aftenens værker for længst var gået bort, som vi siger. Med os i salen havde vi en ganske nulevende, nemlig den unge og muntre, norske tonekunstner Maren Elise Ingeberg. Hun bidrog med sit sjove værk ”Stress” – en fantastisk titel, som umiddelbart giver en et smil på læben. Maren Elise Ingeberg fik lov at præsentere sit værk, og vi fik at vide, at det var ok at føle sig stresset undervejs. Det var et meget sjovt stykke i en fin længde med afbrudte sekvenser og forskellige soli rundt i orkestret. Og så var det meget klart i udførelsen med gode, præcise afslutninger i stemmerne.

Aftenens slagtøjsspiller, Malte Magnus Nielsen Vendelby, øverst tv, fortæller os om det besværlige krokodillepibedyr, ligesom vi fik lov at opleve Madeleine F. Nielsen i den meget smukke 2. sats af W. A. Mozarts Klarinetkoncert, øverst th. Stemningen var behagelig blandt det blandede publikum og på scenen hos Aarhus Kammerorkester. 

Foto: Malte Bülow Photography

Da vi mente, at vi var nået til vejs ende, fik Magnus Plejdrup hvisket i konferencierens øre, at der var et ekstra nummer. Nemlig en sats fra hans eget værk ”Randers”, hvorfra vi hørte satsen ”Tante Olga” — en hyldest til det kendte spillested i dirigentens hjemby, Randers. Og det tog vi naturligvis med som endnu et sjovt og interessant indslag.

Som ved det traditionelle Melodi Grand Prix fik alle vi forskellige publikummer lov at stemme på vores favoritter via mobiltelefonen. Sluttelig fik Matias Vestergård den gyldne konvolut overrakt med vinderens navn indeni: ”The Lark Ascending” løb med sejren. Og det var på ingen måde en skuffelse.
Vi fik det smukke nummer igen, inden vi kunne gå ud i Musikhuset Aarhus’ café, hvor to unge DJ’s stod ved mixerpultene på Caféscenen og lavede et house-agtigt sammenkog af musik direkte optaget fra forestillingen, vi lige havde overværet.

Publikum tog godt imod det. Og det var interessant at se, hvordan klassisk musik kunne danne ramme for, at folk sad og snakkede, fik en lille snack og holdt øje med, hvad der kom ud af mixerpultene. En hyggelig summen og en stemning, publikum havde svært ved at give slip på, fornemmede man.

Man kunne bare ånde lettet op og konstatere, at man havde brugt ca. 1,5 timer af sit liv på kvalificeret, begavet underholdning og smuk klassisk musik.
Som sagt: Vi forlanger en gentagelse og en tradition.

Rachel Einarsson