Vi mødes på Café Smagløs i Aarhus. Men vi skulle egentlig have drukket kaffen på Zanders lige ved siden af, som er Severin Korsgaards favoritsted i Aarhus. Zanders åbnede dog senere end vores aftalte mødetidspunkt, og vi tog naboen i stedet.

Aarhus har tydeligvis et godt greb i Severin Korsgaard. Og omvendt. Nu ligger kontoret fremover i Herning, men den tanke er ham også venlig. ”Jeg vil også gerne være en del af miljøet i Herning – at man kan hilse på menigheden, lære den at kende og støde på nogle af kormedlemmerne nede i byen”, siger han og lader én forstå, at han nærmest i forvejen er i gang med det relationsarbejde, som er en af hans vigtigste motivationsfaktorer til at indgå i sit nye job.
”Hvis jeg fortsat skal bo i Aarhus, vil jeg stadig være meget i Herning. Men lige nu kigger jeg lidt efter en bolig i Herning”, fortæller han.
To be continued med hensyn til bopæl.

Rent musikalsk og arbejdsmæssigt er han flyttet ind i Herning og har haft sin første prøve med sit nye kor; Severin Korsgaard er 28 år og nu tiltrådt en af de mest attraktive korlederstillinger i landet. Han står dermed i spidsen for et traditionsrigt drengekor, der har historie tilbage til 1949 og som har arbejdet sig frem til at levere en betydelig kvalitet og også være en potentiel rugekasse for mange af fremtidens professionelle sangere.

For Severin Korsgaards eget vedkommende startede det hele med hans mor.
Også opdagelsen af musikken.
”Min mor er organist, og hun tog mig med i sin kirkes børnekor i Tvingstrup ved Horsens”, fortæller han. Han begyndte imidlertid med violinen som femårig, inden han på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg fik endnu mere musik ind i systemet. Hans teenagetid blev fyldt med bratsch, obospil og sang, og sideløbende med gymnasiet tog han kirkesangeruddannelsen. Ikke mindst var han 2006-2016 korsanger i Skt. Clemens Drengekor i Aarhus Domkirke. Her fik den daværende domkantor Carsten Seyer-Hansen, nu dirigent for Københavns Drengekor, en stor betydning for hans karrierevalg.
”Carsten Seyer-Hansen har helt klart påvirket mig meget til at vælge det her”, afslører han. ”Da jeg var teenager, begyndte han at hjælpe os sangere i koret lidt på vej: Vi fik lov at dirigere hinanden og spille for hinanden. På et tidspunkt foreslog han, at jeg skulle på AM (Almen Musiklærer) på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han dengang underviste i direktion”, siger han videre. Og sådan blev det. Siden færdiggjorde Severin Korsgaard sine studier ved DJM med sin kandidatgrad i 2023.

Når han tænker tilbage, lyder det også sådan her: ”Folk har overtaget mig fra sted til sted”. Her nævner han også Martin Haugaard og Jette Rymer fra Rudolf Steiner Skolen, som blev en stor inspiration for ham. ”Jeg har aldrig følt mig pacet til noget, men underviserne har været gode til at fodre mig”, fortæller han om den pædagogik, han selv har gennemlevet.
”Lysten til at blive god til musik kom sent. Først var det bare glæden ved at gøre det, ved at synge og spille. I gymnasiet begyndte jeg så at tænke på konservatoriet”, fortæller han med en vis lethed. Som om, at hans vej ind i musikken har banet sig foran ham i et meget passende tempo. At han ikke er typen, der tager noget for tungt, og at han mest har nydt sin oplæring og i dén tilstand suget viden til sig.

Her er netop noget, han selv vil gentage i Herning Kirkes Drengekor; glæden ved bare at gøre det. Glæden ved at synge uden at tænke for meget over det. Ligesom da han selv sang i Skt. Clemens Drengekor. ”Jeg var bare med. Jeg opdagede ikke, at det var vildt”, siger han en smule hovedrystende i dag om de store opsætninger, han dengang deltog i som helt ung.

Man fornemmer, at han delvist åbenbarer sin dagsorden: At få de unge til at hænge ved nærmest uden, at de selv opdager det. Også når stemmen går i overgang og uanset, hvordan den gør det. ”Der er noget til alle, uanset hvordan stemmen udvikler sig. Jeg håber, de vil blive ved”, siger Severin Korsgaard og forklarer, at korsangerne altid kan få lov at brumme eller synge en helt anden stemme i den periode, stemmen er i overgang. Bare de vil blive.

For når snakken falder på, hvad der holder Severin Korsgaard til dirigentfaget, siger han, at det handler om forbindelsen til det enkelte kormedlem. ”Det handler om at opbygge et læringsrum, hvor folk synes, det er sjovt at være. I drengekoret vil det for mig være at kunne blive ved med at fodre deres lyst til at synge og lære nye ting. Jeg kan rigtig godt lide relationsarbejdet og det, at man skal opbygge en relation til hver enkelt i en individuel form. Sådan får man skabt et trygt læringsrum”, lyder hans fremgangsmåde fremsagt med et ægte eftertryk.
Man fornemmer også, at han er klar over, hvad det kræver af ham selv. ”Det er musikpædagogen, der skal finde ud af, hvad sangerne har lyst til at lave. Og hvis man synes, at underviseren er lidt sej, så synes man også det samme som ham”, siger han med et skævt smil.

Et andet centralt emne for ham er formidling. Det dukkede op, da jeg spurgte ham, hvad det fedeste ved at være dirigent er for ham. ”Formidling er den store overskrift”, siger han – og får dermed også lov til selv at formulere denne artikels overskrift. ”Jeg brænder for at formidle noget. At få lov at dirigere, at være med til at forme og inspirere. Og jeg er aldrig nervøs for, at noget går galt til en koncert. Hvis noget går galt, så går det galt”, siger han lidt tørt og uden en nervøs trækning. ”Men hvis der er nogle særlige personer blandt publikum - hvis min mor er der, så bliver jeg mere nervøs”, indrømmer han og bliver lidt mere blød i stemmen. Men også fordi, hendes tilstedeværelse samtidig gør ham lidt tryg, tilføjer han. 
Det var jo også hende, det hele startede med.

Nu er Severin Korsgaard så småt startet på sin nye karriere, der tager udgangspunkt i et net af faste musikalske traditioner. Det har han det fint med. ”Der er en masse traditioner, der allerede er gode. F.eks. ”Messias” og ”Juleoratoriet” og forskellige requiemer til Allehelgen. Det skal køre videre”, konkluderer han uden at lyde som en, der umiddelbart har lyst til at oplære koret i mystisk avantgarde eller forvandle det til en vild, eksperimentel installation.  

Korets 40 sangere øver hver tirsdag og torsdag, og de får individuel undervisning på Den Jyske Sangskole, der har adresse tæt på Herning Kirke. I alt har sangerne mulighed for at gennemgå et 10-årigt uddannelsesforløb, der i sidste ende giver dem niveauet til MGK. Og så er livet i Herning Kirkes Drengekor lidt ligesom i sportens verden. ”De øver to gange om ugen og spiller kamp om søndagen”, paralleliserer Severin Korsgaard med et underspillet smil.

Som en slags coaches er der desuden fire professionelle sangere indsat i koret, som er med til at optimere indstuderingsprocessen og samtidig være et sangideal for de yngre sangere. Men der findes også præfekter i Herning Kirkes Drengekor. ”Det syntes jeg, var så mærkeligt dengang!”, siger han om sin barndoms syn på fænomenet. Et fænomen, der ikke findes i Skt. Clemens Drengekor. ”Men nu synes jeg, det er helt naturligt. En præfekt er jo en, der hjælper, og ikke en, der bestemmer”. Endnu en tradition, han ikke har tænkt sig at pille ved.

Ligesom det, at han glæder sig til at videreføre de store værker, der er stærk tradition for i Herning Kirkes Drengekor. Dertil kommer selvfølgelig også drengekorets hovedopgave, som er at medvirke og bidrage til kirkemusikken ved Herning Kirkes ugentlige tjenester. 

”Jeg glæder mig til de store værker. Jeg glæder mig til at sætte mig ned med et nodepartitur”, siger han og forklarer, at han ikke tager noget på rutinen. Uanset om det er kendt stof.
”Jeg læser først værkets tekst og skaber overblik over satserne og strukturen: Hvilke satser er der, hvor lange er de. Så sætter jeg mig ved klaveret og kigger på melodiføringen - hvordan er den enkelte stemme? Er det en fuga eller noget andet?”, forklarer han. Og de mest kendte oratorier får samme tur i maskinen.

”Jeg gør det også ved Händel. Så finder jeg de samme strukturer igen, og jeg finder altid noget nyt eller bliver mindet om noget, jeg fandt tidligere. Nogle ting kommer også op til genovervejelse: Er den i virkeligheden så glad, den her sats?”, eksemplificerer han. ”Der er også tempoting, der kan genovervejes. Og så er det f.eks. stadig interessant, at det indledende stykke hedder ”Sinfony” i Händels ”Messias” og ikke ouverture som i andre oratorier”, noterer han.

Indtil videre ønsker Severin Korsgaard at holde fast i sit Aarhus-kor Vox Mariæ, som han har været dirigent for siden 2019. Koret holder til i Skt. Lukas Kirke i Aarhus, hvor Severin Korsgaard i en lang årrække indtil for ganske nylig har været kirkesanger. Landskoret vil han også fortsat holde fast ved. Her tiltrådte han i marts i år. 

Og så fortsætter han nok også med at slå sig ned på Zanders, når der er åbent. Ligesom bordfodbold og golf sikkert også fortsat vil være hans legeplads, når han trods alt kan komme til at få brug for en pause i musikken.

Bordfodbold dyrker han på klubplan i Aarhus, og Severin Korsgaard har flere gange været med til VM – måske ganske nyttig info til kordrengene og de kommende kolleger, som han glæder sig til at dele hverdag med.
Når Severin Korsgaard er på golfbanen, sker det i øvrigt som regel i selskab med sig selv.
En sikkert mærkbar kontrast til hans kommende hverdage, der bliver fyldt med stemmer, noder, unge mennesker og performance med store værker ved dirigentpodiet.  

Udgivet den 17. november 2023

Rachel Einarsson