”Vi har aldrig gjort sådan noget her før”, fortæller Daniel Ottensamer, klarinettist i Die Wiener Philharmoniker til Klassisk bureau.

Sammen med to venner har han i juni sendt en kæmpe antologi i CD-format for klarinettrio ud i verden, og Klassisk bureau har talt med ham om, hvordan det gik til og hvilke tanker der ligger bag opsætningen og musikudvælgelsen.

Den larmende og påtvungne stilhed under coronanedlukningerne fik ikke mange rosende ord med sig fra nogen kant. Heller ikke i musiklivet. Men for Daniel Ottensamer og hans venner dukkede der en helt uventet og omfattende lydproduktion ud af den lammende tomhed. Og faktisk også en ny karrierevej.

De tre venner har kendt hinanden i mange år, og til hverdag udfolder de sig i den helt eksklusive sfære i toppen af klassisk musik – Stephan Konc som cellist i Die Berliner Philharmoniker, Daniel Ottensamer med sin klarinet i Die Wiener Philharmoniker og Christoph Traxler som selvstændig pianist. Men sammen har de i nogle år også været en del af ensemblet Philharmonix, hvor de udsætter instrumenterne for den lidt mere jazzede stil.

Imidlertid blev det den klassiske verden, der under nedlukningen kom til at fylde for de tre venner.

”Som trio har vi ikke spillet sammen så længe. Faktisk er denne CD vores debut som trio. Og så havde vi ikke forudset, at der som følge af CD’en ville komme forespørgsler på koncerter. På den måde har coronaperioden faktisk givet os mere arbejde efterfølgende”, funderer Daniel Ottensamer, der har koncerter med de to venner hen over efteråret og også ind i 2023.

”Jeg personligt var ikke så begejstret for de streaminger, der florerede på internettet under nedlukningen – videoer fra dagligstuen osv. De fleste optagelser var ikke af særlig god kvalitet, og i det hele taget var der en dårlig atmosfære, der var uværdig for den klassiske musik i den tid”, vurderer Daniel Ottensamer. De tre venner besluttede derfor at gøre noget andet.

”Vi begyndte at dykke ned i stoffet for klarinettrio. Og det ville aldrig have været muligt uden stilhed og en masse tid. Det var faktisk kun muligt på grund af corona”, konkluderer Daniel Ottensamer.

Den altomfavnende stilhed gav også grobund for en exceptionel effektivitet i trioen.

”Det tog otte måneder at øve og indspille”, korrigerer Daniel Ottensamer, da Klassisk bureau kommer med et helt andet bud på, hvor lang tid projektet har taget. ”Vi købte 35 stykker musik og spurgte hinanden: Hvad kan vi lide? Så øvede og øvede vi, og hver gang vi tog fat i den næste komponist, sagde vi til hinanden: Dén her komponist er den bedste! Til sidst stod vi med 27 stykker musik, der repræsenterer en mangfoldighed af udtryk for den her type besætning”, fortæller Ottensamer. Det var således ikke svært at blive enige om hvilken musik, der skulle med i udgivelsen, der præsenterer musik fra 25 forskellige komponister.

Hver CD er sit eget afsnit i en samlet fortælling. De syv CD’er følger musikhistoriens kronologi og kommer også godt rundt blandt komponister fra forskellige lande, men samtidig er der også et stilistisk tema på hver CD. Og det har Daniel Ottensamer sørget for.

”Vi starter med dem, der lagde grunden for musik for klarinettrioen: Beethoven og Brahms. Hver CD har sin historie, og jeg har brugt meget tid på at tilrettelægge hver historie”, fortæller Daniel Ottensamer, der sammen med sine to venner også har søgt at holde en god balance mellem kendt, sjældent spillet og mere ukendt musik.

”Den sidste CD i rækken er nordisk og britisk og har en meget interessant lyd. Men det tager også tid at lære denne musik at kende”, vurderer Daniel Ottensamer. Udover den rent tidsligt nyeste musik er der også kompositioner af Robert Kahn, Friedrich Cerha og Carl Frühling. Musik der måske vil være en ny oplevelse for de fleste lyttere. På den sjette CD er Danmark repræsenteret i form af Per Nørgaards ”Spell”.

Trioen har også vovet at bevæge sig ud til grænsen for det muliges spil, og det sker især hos Friederich Cerha. ”Han går ikke alene til grænsen for, hvad der er muligt for instrumentet. Han prøver også at krydse den – men ikke på en træls måde”, siger Daniel Ottensamer og tilføjer, at musikken efter hans mening skal forblive musikalsk. ”Hvis musikken kun er lyde, er det ikke nok”, pointerer han som en kommentar til den moderne musik. ”Cerha er også meget moderne, men hans musik er stadig musikalsk”, tilføjer han.