Han elsker den frihed, der er i samspillet med et klaver
"Franz Farnberger har været min akkompagnatør, siden jeg var 10 år", fortæller Alois Mühlbacher om sin makker. Læreren og eleven pryder forsiden af deres seneste udgivelse sammen under titlen "Urlicht".
Foto: Georg Wiesinger
Interview
For Alois Mühlbacher har klassisk musik tidligt i livet været lige så naturlig en del af tilværelsen som morgenmad og nattesøvn. Den østrigske kontratenor debuterede på Der Wiener Staatsoper som 15-årig, og siden har han nået mange milepæle i sin karriere.
Klassisk bureau har spurgt ham om, hvad der er på spil i hans seneste udgivelse "Urlicht", der udkom i 2022. Her har han allieret sig med pianisten Franz Farnberger, og de to kaster sig ud i et stærkt romantisk repertoire med Mahler og Strauss i hovedrollerne.
Når der bliver sagt "kontratenor", tænker man umiddelbart først på barokkens slanke lyd. Eftertænksomme arier, hvor den lyse herrestemme rejser sig som en langstilket blomst i et slankt orkester med et enkelt udtryk. Derfor kan man tale om lidt af en afstikker, når Alois Mühlbacher med albummet "Urlicht" giver lyd til romantikkens fyldighed og mere dramatiske karakter.
Alois Mühlbacher der er født i 1995, har også sunget meget barok. Og gør det stadig. Han begyndte som sanger i St. Florianer Sängerknaben i det nordlige Østrig, og i en alder af 15 år stod han på scenen som solist på Der Wiener Staatsoper. Siden har han optrådt i bl.a. Wiener Musikverein og medvirket på forskellige udgivelser.
Men så er der også pianisten Franz Farnberger, som han har kendt i mange år. "Franz Farnberger var min musiklærer, da jeg sang i St. Florian Sängerknaben", fortæller han. "Så han har været min akkompagnatør, siden jeg var 10 år. Vi laver stadig meget musik sammen, og han er en slags mentor og rådgiver for mig. Når vi skaber musik sammen, nyder vi bare det, vi laver. Og det er et stort privilegie for mig", understreger Alois Mühlbacher.
På albummet "Urlicht" der udkom sidste år, fremfører de sammen "Fünf Lieder nach Texten von Friedrich Rückert" og "Wo die schönen Trompeten blasen" af G. Mahler. Dertil kommer selvfølgelig "Urlicht" af sidstnævnte komponist, ligsom der er skabt plads til forskellige sange skrevet af en ung Strauss. Det gælder bl.a. "Acht Gedichte aus 'Letzte Blätter' op. 10".
Makkerparret har flere udgivelser bag sig som duo; deres første album udkom i 2010, og de er dermed begge ganske erfarne udi Lied-genren. Og som duo. For Alois Mühlbacher er det noget helt særligt at samarbejde med ét instrument fremfor et orkester.
"At præsentere en Lied-event kun sammen med en pianist giver en meget speciel atmosfære. Du skal stole 100 pct. på ét instrument og din egen stemme, og vi skal trække de samme åndedrag for at fortolke komponistens følelser", forklarer han.
Han nævner, at forskellige former for akkompagnement selvfølgelig har sin charme, og han holder også af at synge med et orkester. Men man er mere udsat med kun ét instrument. "Når man kender pianisten rigtig godt, har man mere lov til "bare at synge løs"! Det giver en følelse af mere fleksibilitet, men samtidig registreres den mindste usikkerhed. Du skal derfor være meget præcis i dit udtryk", erfarer han.
Der er derfor en del frihed i udtrykket på albummet. Det ses også i repertoiret, der er skrevet i en tid, da kontratenorstemmen endnu ikke var en etableret operastemme. Derfor lægger Alois Mühlbacher sig i sporet af mezzosopranstemmen og kontraaltstemmen, når det gælder romantikken. Og det går fint, fortæller han. Han nævner også, at der er teknisk forskel på at synge barok og romantik. "Romantikken kræver uddybende fraser, smukke og farverige stemninger. Her behøver man en meget kunstnerisk fleksibel stemme. I barokken derimod kræves der ofte kun "én farve" i mange registre", fortæller han.
Da Klassisk bureau afslutningsvist spørger ind til, hvordan det føles at være en niche som kontratenor, bliver jeg modsagt. "Jeg tror, at kontratenorer ikke er niche længere! Kontratenorstemmen er nu blevet en selvstændig operastemme, og der er kommet mange dygtige kontratenorer til over hele verden. Og der er meget konkurrence blandt dem", erfarer han. Hver kontratenor må, ligesom andre stemmetyper, fokusere på sine egne karakteristika og styrker. "Det er ikke længere nok bare at sende bud efter en lys herrestemme", konstaterer Alois Mühlbacher med eftertryk.
Alois Mühlbacher optræder flere steder i Europa i 2023. Bl.a. skal han synge i Italien, Portugal og Tyskland.
Foto: Alexander Eder
At det er lykkedes ham selv at trænge igennem i den ansete operaverden, bevises i hans kalender. De næste uger er Alois Mühlbacher på scenen som Eustazio, Goffredos bror i Händels opera "Rinaldo". Det sker i Musiktheater Linz.
Hvis man er i München den 15. maj, kan man smutte i Münchner Künstlerhaus. Her svinger Alois Mühlbacher sig rundt i et dejligt alsidigt program med bl.a. Purcell, Händel, Mahler og M. Drievko. Ved klaveret sidder Rafael Salas Chía, der bl.a. er tilknyttet Der Wiener Staatsoper.
