28.03 2025

Ambitiøst projekt er dybt godnat – på en overvejende god måde

Formålet er helt sikkert prisværdigt. Med foreliggende udgivelse ønsker mezzosopran Nana Bugge Rasmussen og guitarist Allan Sjølin at åbne klassisk musik for børnefamilier og bedsteforældre. Det gør de ved at præsentere en god stak vuggesange fra den klassiske verden, der maner til ro og fordybelse.

Der er hele 21 numre på udgivelsen, og det er et fantastisk, bredt udvalg; F. Schubert, J. Brahms, Carl Nielsen, Clara Schumann og G. Gershwin er bl.a. på repertoiret, ligesom man også får lidt spansk spræl serveret ved natbordet. At buketten af sange er så omfangsrig, betyder samtidig også, at opgaven med at holde lytteren fanget og inspireret hele vejen igennem albummet er ekstra krævende. Det er en stor opgave, duoen har sat sig for. Men musikken virker til at være mere end et job for dem, og det bærer næsten hele vejen.

Nana Bugge Rasmussen og guitarist Allan Sjølin passer grundlæggende meget fint sammen. Allan Sjølin spiller simpelthen helt vidunderligt; et dejligt, roligt tempo, lette men også markante anslag på strengene, hvorigennem han former sangene med meget nænsom hånd. Der er stadig virkelig god gennemslagskraft midt i det, der skal være beroligende og nærmest søvndyssende. På den måde står man med et fantastisk, næsten paradoksalt klangideal, som Allan Sjølin mestrer så godt, at man i den grad er ramt og berørt. Og beroliget og benovet. Tag bare første nummer, ”Canción de Cuna” af Leo Brouwer, som han har solo. Det er en fantastisk åbning af albummet.

Nana Bugge Rasmussen har med sin naturlige, lidt mørke klang også en fin gennemslagskraft. Hun synger i en passende styrke med god indlevelse, og hun bruger flot de forskellige nuancer og dynamiske udtryk, hun har til rådighed. Men måske der skulle spares lidt på det brede vibrato. Det er lidt synd, at man ofte har svært ved at fange teksten blot ved at lytte. Især i numre, man ikke kender. Mange børn kan godt lide, at de kan synge med og høre, hvad der sker. Måske ligger mange af sangene også i et lidt for højt register. For det kan være en fordel, at det ikke ligger for højt, hvis man vil have et syngende publikum med sig, ligesom ordene er lettere at opfatte i et lavere toneleje. Det er fint tænkt, at ”Summertime” skulle med i sangbuketten. Men også her ligger sangen virkelig højt, og måske tempoet er lidt for langtrukket. Det udfordrer den ensomme sanger, der skal fylde de lange toner ud i et udsat toneleje.

Det fungerer helt sikkert bedst, hvis man sidder med teksten, mens man lytter. For det er også nogle meget smukke sangtekster på et solidt poetisk niveau, der følger med, og det er værd at bemærke. Det er skønt, at man kan opdage ”nye gamle” aftensange af kendte forfattere og komponister, så man selv kan lære at synge dem. F.eks. den lille sang ”Die gute Nacht, die ich dir sage” med tekst af Friedrich Rückert. Det lille vers ”Sof sött, du lille Sonja” med tekst af Carl Nielsen fungerer også meget fint. Harmoni og tekst smelter dejligt sammen i den lille enfoldige melodi, og tonelejet ligger godt.
Dernæst er det skønt at få vores klassiker ”Sænk kun dit hoved, du blomst”, der også ligger fint i et godt tempo og får en fantastisk indpakning i Allan Sjølins fint indlevede akkompagnement. ”Aprés un rêve” med melodi af G. Fauré er virkelig en udsøgt fornøjelse at lytte til med sin lidt dramatiske stemning, ligesom man i ”Wiegenlied” af R. Strauss nyder en ligeledes dramatisk melodi og det nærmest sitrende guitarakkompagnement. 

Sluttelig kan man bemærke, at det er nogle gode billeder, duoen har på coveret. Man opdager, at det er befriende at se klassiske musikere i en mere afslappet attitude, der udstråler en naturlig, helt ukrukket glæde ved musikken. Der er direkte øjenkontakt med os på en oprigtig måde, og man føler sig budt indenfor. Det er fin kommunikation, som også vidner om hele indstillingen bag projektet.

Rachel Einarsson