Aarhus Kammermusikfestival lagde i år ud med et åbningsprogram fyldt med nyere musik, overraskelser og fart over feltet. Det begyndte imidlertid i den helt uvisse flydetone, inden man efter pausen i dén grad blev rykket rundt i sædet af Vision String Quartet fra Berlin. En åbningskoncert, der ærede ny musik og på samme tid udfordrede, inspirerede og forkælede publikum. 

Koncertanmeldelse

Aarhus Kammermusikfestival

Åbningskoncerten fredag den 16. september

Musik af Josuè Blanco, G. Ligeti, Florence Price og Vision String Quartet

Musikhuset Aarhus

Det er blot fjerde gang, Aarhus Kammermusikfestival kører over scenen i Musikhuset Aarhus. Men det er tydeligt, at der allerede nu er sket en udvikling i udvalget af artister og repertoire sammenlignet med første festival. Fællestrækket er dog, at publikum kan opleve koncerter med høj kvalitet og intensitet, inderlig spilleglæde og oprigtig fortællelyst på nært hold. I den henseende blev man heller ikke skuffet i år til åbningskoncerten. 

Man blev dog en smule nervøs, da der blev lagt ud med en uropførelse af et værk af den spanske komponist Josuè Blanco med titlen "A Poem of Colors". De fem blæsere fra ensemblet V Coloris stod placeret rundt i salen, og indledningen var noget intetsigende. Lange tomme klange med fløjten i front var dominerende, og man følte sig holdt fast i et klaustrofobisk og stillestående lydrum. Heldigvis var der dejlige videosekvenser og billeder fra Aarhus' gader, der flød forbi på en storskærm, mens det meditative og dissonerende klangunivers efterhånden fik arbejdet sig frem til lidt mere interessante passager. De samlede sig i bølger, der skvulpede ind i bugten.

Stærkest indtryk gjorde passagen med en dramatisk himmel hen mod slutningen, hvor musikken fint supplerede de mørke skyer og den ildrøde himmel bag. 

Vi forblev i blæsernes verden, da vi fik lov at høre stykket "6 bagateller" af rumænskfødte György Ligeti. Den helt store styrke her var, at musikerne var så præcise. Man var helt tryg og følte hele tiden, at musikerne havde noget på hjerte.

Ligeti har fyldt dette værk med humor og leg, og det kom også til udtryk hos musikerne på næsten teatralsk vis i deres kropssprog. Efter en legende start skiftede stemningen senere til eftertænksomhed, hvor oboen strålede i sin solo. Der var papirstynd balance i disharmonierne, som musikerne holdt i stram snor, så det fik en flot effekt, da passagen som forløsning mundede ud i dur-harmoni. Generelt var der både fart, tætte og nærmest trippende rytmer og humor i fagottens vedholdende mønstre; hele satsen havde noget hidsigt, præcist og morsomt over sig, og der blev ikke just kælet for øregangen. Men interessant, overraskende og humoristisk var det helt sikkert.

Den afroamerikanske komponist Florence Price (1887-1953) har i den seneste tid fået en del opmærksomhed og har nok nærmest fået sit egentlige gennembrud efter sin død. Også derfor var det interessant at måtte høre hendes "Klaverkvintet" opført live - og det af meget kompetente unge mennesker. Samtidig var det fint at skifte fra blæsermusikken til klaver og strygere. 
Der var generelt et meget godt temperament i stykket. Alle musikere leverede en intens og indlevet indsats, som i dén grad gjorde Florence Price ære. Som altid hos Florence Price er der mange momenter af gode fyldige harmonier, men man savner inderligt, at hun ville folde dem lidt mere ud. De musikalske pointer flakser forbi i små bidder, som man prøver at fastholde. Men pludselig er musikken et helt andet sted, og man er videre. 

I anden sats var der dog flotte melodiøse steder hos klaveret, der stod frem som klare farver i friske dråber. Afslutningen var fin med gentagelse af stykkets tema. Trejde sats havde god begejstring og lidt mere afro-sound, og der blev endda klappet i salen derefter. Afslutningsvist var der flot drama i sidste sats, hvor temaet virkede mere fokuseret og der virkelig var noget for strygerne at tage fat på. 

Uden at fornærme nogen må man nok konstatere, at der blev skiftet gear med Vision String Quartets indtræden på scenen. At man med så klassisk en besætning som en strygekvartet kan skabe et så swingende, medrivende og rytmisk gnistrende orkester, kalder på en katogori for sig. Og her skinner Vision String Quartet.