15.04 2025

Hun har forsaget verden
for virtuositeten

Det er ret umuligt ikke at sidde med anstrengt åndedræt undervejs i læsningen af Michala Petris erindringer.

Michala Petris fortælling om hvad hun kommer af og hvordan, hun er blevet til den kunstner og det menneske, hun er, gør indtryk og er ganske kort sagt totalt opslugende, drønende interessant, vedkommende og imponerende på en næsten frygtindgydende måde.
Hvis man har læst denne bog, vil man helt sikkert fremover lytte til hendes musik med helt nye ører. Man vil mærke hvordan, hele hendes historie er opsummeret i hendes tilstedeværelse og musikalske udtryk; hvordan hun gennem en usædvanlig disciplineret barndom og ungdom er kommet til sin enestående position som virtuos og banebrydende musiker. Og at hun har betalt en høj pris for det. 

Bogen følger en streng kronologi begyndende med forældrenes oprindelse og Michalas første erindringer om forældrenes musiceren i hjemmet. Faderen var violinist, og hendes mor pianist. Siden kom hendes lillebror, David, til, som også siden kom til at optræde med Michala Petri og hendes mor i en årrække. Vi hører om familiens korte tid i Aalborg, inden Nødebo blev hjemmet for familien, som siden går i opløsning på grund af forældrenes skilsmisse. Michala Petri blev taget ud af skolen for at få tid til sin musik, og i en længere periode tog hun to gange om ugen til Hannover for at få undervisning. Hendes barndom fremstår meget struktureret med leg og øvning sat i system, og hun skriver tilsyneladende meget ærligt om sine forældre, deres temperament og handlemønstre. Da man fornemmer, at Michala Petri er ved at kunne stå på egne ben i sin karriere, er fortællingen slut. 

Det helt fine i Michala Petris bog er, at hun meget elegant balancerer mellem den personligt beskrivende fremstilling og det nærmest objektive blik, når hun fortæller. Uden at blive sentimental eller leflende lægger hun fakta og data på bordet, præcist og fokuseret, så læseren selv kan tænke sig til, hvordan hendes oplevelser har været. Og for det allermeste uden at spilde læserens tid med ligegyldig hyggeviden. Det er en absolut kvalitet ved bogen. Vi bliver ikke direkte ledt til at konkludere noget bestemt eller at slutte en bestemt dom. Men man mærker de situationer, hun beskriver, og derudaf konkluderer man selv. Det gør hendes beretninger troværdige, for man mærker, at hun ikke tilpasser erindringerne et billede, som hun selv gerne vil ses i. 

Som et tydeligt gennemgående træk mærker man en enestående sans for detaljerigdom og perfektion. Undervejs tænker man somme tider: Kan hun virkelig huske alt det så tydeligt? Men når man har oplevet hende spille, fornemmer man, at hun netop er typen, der hæfter sig ved detaljer og har en stærk sans for perception. Der er mange fuldstændig betagende episoder på både godt og mindre godt, som hun husker og deler med os. 

Michala Petri skriver med andre ord præcis, som hun spiller. Og man fanges lige fra start.  Hendes forældres helt forskellige baggrunde og deres lettere dramatiske sameksistens.
Moderens bedreborgerlige opvækst og selvopfattelse overfor faderens oprindelse i en mere løs og jordnær cirkusfamilie.
Vi hører hele bogen igennem klart mest om moderen, som bliver manager og tovholder for Michala Petris uddannelse og karriere. Om hvordan moderen er styrende for stort set alt i hendes liv, om de gange hendes moder blandede sig i, hvilke kærester hun ikke skulle have; om hvordan hun selv bearbejdede sin mors ønsker og konsekvenserne af dem; om hvilken kost, Michala Petri skulle spise og hvilke værker og koncerter, der passede til hende – efter hendes mors vurdering. At følge, hvordan Michala har klaret at være både privat og professionelt tilknyttet sin egen mor.

Michala deler med os, hvordan hun førte sine indre kampe for at opføre sig korrekt og leve op til publikums forventninger. Og så er det skræmmende og tankevækkende at mærke, hvordan hun som barn hovedsageligt skal agere i en voksenverden, hvor der er helt andre regler og forventninger end i et barns umiddelbare verden. 

Først et stykke langt henne i bogen keder man sig måske en smule, hvor der kommer en længere passage om forskellige forløb med indspilninger. Nogle gange kammer det nok lidt over med detaljer, hvoraf mange nok er interessante mest for hende selv.

Sammenfattende må man dog sige, at det er vildt at få lov til at være vidne til et liv og en person, hvis erindringer og erfaringer er så ekstraordinære, beundringsværdige og givende for en selv. At man simpelthen glæder sig hver gang, man igen får tid til at læse videre i bogen.

Man lægger mærke til, hvordan Michala Petri er en pioner med blokfløjten, som først langt senere er blevet mere populær og anerkendt. Her har hun virkelig været med til at åbne verdens øjne for, hvor strålende og ædelt et instrument, blokfløjten faktisk er. Men det med en høj, personlig pris.

Bogen beskriver de første ca. 30 år af Michala Petris liv. Anmelderen er af en eller anden grund nysgerrig efter at vide, hvordan hun klarede at forsætte karrieren sideløbende med at få to børn. Men det er også ok, at Michala Petri holder noget af sin historie for sig selv. Så længe vi fortsat får lov at høre hende spille.

Rachel Einarsson