05.05 2025

Forbudt kærlighed, blomstrende fantasi og fyldig fuga

Hvad var de store ånder J. Brahms, F. Chopin og C. Franck optaget af hen mod slutningen af deres liv? Og vidste de mon, at det snart var slut?
Det kan man fundere over, når man lytter til ”Beyond” – det første soloalbum fra den dansk-polske pianist Filip Michalak. Han vier denne sin første udgivelse til at åbenbare os, at det bl.a. er forbudte følelser, fantasi og højtidelig refleksion over den højtidelige fuga, der var på plakaten for de tre valgte komponister mod slutningen af deres livsforløb. Det er der ikke ret meget tra-la-la over.  

Men der er tale om en rejse ind i musikkens inderste væsen, skriver Filip Michalak i sin dejligt overskuelige, dog stadig meget informative booklet. Og det i øvrigt også på dansk, tak for det.
Filip Michalak der er født i Aalborg, er desuden stifter af Aalborg Kammermusikfestival, som finder sted i september 2025. Nu har han sendt sit solodebutalbum ud i verden, og her har han valgt et repertoire med en interessant vinkling: Værker som de tre komponister har skrevet sent i livet. Dermed får vi et indtryk af, hvad de havde opnået, hvordan deres modenhed og erfaringer skinner igennem. På magisk vis fremstår der en slags varieret harmoni i det samlede udtryk af værkerne, som Filip Michalak bevæger sig rundt i med god indlevelse, ro og velvalgt dynamik.

Dog, solisten begynder med noget, der egentlig er forbudt. Brahms forelskede sig i Schumanns hustru, Clara Schumann, og hans samling ”Six Piano Pieces Op. 118” er dedikeret til hende. Denne viden farver naturligvis ens oplevelse af musikken. Man kan også bare beundre den flotte variation, Brahms har lagt i de seks stykker; fra det festlige og sprudlende i første sats, hvor Filip Michalak breder sig på klaveret, uden at det bliver for voldsomt, hen til det enkle romantiske nodebillede i anden sats. Og så nyder man den opfarende, insisterende indledning i tredje sats, inden legen og det livfulde danser afsted i fjerde sats. Femte og sjette afdeling folder Filip Michalak flot ud, så man mærker, at det mere dybsindige tager over, dog stadig med en skøn livsgnist. Filip Michalak ruller flot på tangenterne, så der er god sammenhæng i overgange og skiftende harmonier, og tempoet er lækkert. Ikke for hurtigt og forjaget, og heller ikke for intetsigende langsomt.

Kærlighed, betagethed og fortsat lyst til livet, lyder det til hos Brahms.

Med Chopin kommer en slags opblomstring i et lysere tonevalg og med en mere livlig, fantasifuld leg mellem tonerne. Men også med forankring i det abstrakte og drømmende. Retningen er yderst diffus, men man mærker, at Filip Michalak har sat sig godt ind i, hvad der er på færde. Måske kunne man savne mere forskel i de dramatiske yderpunkter. At rummet for f.eks. forte blev udvidet lidt mere. Men gennem hele stykket formår solisten generelt at skabe en tydelighed midt i det drømmende og nærmest poetiske dynd hos Chopin. De rullende og virtuose tonerækker rulles flot ud i et behageligt tempo, så man kan følge med og nå at nyde og forstå.

Med C. Francks nærmest mondæne stil får albummet en flot nærmest storslået slutning; det drømmende, strømmende toneflow får god plads i de komplekse og somme tider konstant modulerende akkorder, der veksler mellem længsel, melankoli, livsvilje og nærmest majestætisk pondus. Slutakkorden får god plads, så man mærker, at alle brikker falder på plads og at den velkendte orden er vendt tilbage. Men måske lidt mere udfarenhed eller udnyttelse af det frembrusende kunne give lidt stærkere kuldegysninger i kølvandet af lytningen.

Der er ikke ret meget tra-la-la eller sing a long song over ”Beyond”. Det er en god udfordring. For med dette meget modige valg af repertoire på sit debutsoloalbum kaster Filip Michalak sig over at vise, at klaveret også kan gå dybt ind i komplicerede stemninger. At vi også kan blive ført længere ind og til et andet sted i musikkens væsen. Noget, der somme tider vanskeligt kan oversættes til ord.
Med sin åbne og undersøgende tilgang til sit emne får Filip Michalak vist os, at klaveret er et godt instrument for sådan en rejse, fordi klaveret giver en masse muligheder især for interessante akkordopbygninger og spektakulære overgange mellem stemninger.
Og tak for den interessante vinkling. Det giver lytteren et interessant udgangspunkt og fokus.

Rachel Einarsson