Det flimrer og rumsterer i ny indspilning af Florence Prices hovedværker

CD-anmeldelse

Florence Beatrice Price

Symfoni nr. 3 i c-mol (1940)

The Mississippi River (1934)

Ethiopia's Shadow in America (1932)

Vienna Radio Symphony Orchestra 

Dirigent: John Jeter

Hvis man er til Gershwin, vil man også blive begejstret over det klanglige univers hos Florence Price. Hvis man samtidig elsker klanglig sammenhæng i melodiøse fraser, vil man nok føle sig en del udfordret i Florence Prices verden.

Der er en del at komme efter på denne CD, der for nylig er udkommet på Naxos, men også en del, man går forgæves efter.

Den afroamerikanske komponist Florence Price (1887-1953) er for det første en meget interessant person, der udlevede en særlig historie med sin racemæssige baggrund som mulat og som kvindelig komponist med en konservatorieuddannelse i 1930'ernes USA. Hun var pianist, musiklærer og komponist, født i Arkansas, og så var hun prisvindende inden for musik for sorte mennesker, efter tidens vilkår.

På denne CD kan man meget passende få et indtryk af nogle af hendes vigtigste værker, bl.a. "Ethiophia's Shadow in America", der i øvrigt nu er indspillet for første gang nogensinde. Et værk, hvor Florence Price tematiserer de afrikanske slavers ankomst til USA. 

Værket er delt i tre, og der er et tema til hver del, så det tenderer programmusik. Vi starter i mol, og klarinetten toner undersøgende frem i solo. Dybe messingblæsere bruser frem og virker som en trussel til den lidt forsigtige indledning. Sitrende violiner overtager billedet og sørger for smuk opblomstring, ligesom vi senere får sprøde passager med pizzicato, xylofon osv. En masse fantasifulde fragmenter, der afbryder hinanden, maser sig på og sørger for et ufokuseret og uroligt flow. Anden sats har en mere drømmende og inderlig karakter, inden optimisme og elegance afslutter stykket. Ifølge programmet oplever slaven i denne sidste sats en fusion af sin egen oprindelse og de nye omgivelser, og det høres i den meget klassiske og triumferende slutning. Det er jo for så vidt forløsende. Men det illustreres stadig i et noget flakkende harmonisk billede.

I en slags modsætning til "Ethiophia's Shadow in America" har "Symphony no. 3 in C minor" ikke den mest fængende indledning, men der er gode passager hos messingblæserne i første sats. I anden sats veksler klangbilledet igen, som det tilsyneladende generelt gør hos Florence Price. Der er god amerikansk lyd, lækker brass band-stemning og drømmende strygermomenter. Men ikke så meget sammenhæng i satsen, som øret hele tiden søger. I tredje sats slippes gækken løs med let slagtøj og jazz light og synkoperede rytmer. Der er momenter af jazzet mystik med blæserne som hovedrolleindehavere, inden strygerne fører depechen videre i en dunlet karakter. Finalesatsen indledes som lyden af nærmest national stolthed og storhed; en sats, der dyrker det pompøse, elegante og legende, men igen uden meget retning og fokus.

Kender man sine Negro Spirituals, vil man til gengæld genkende melodifraser i "The Mississippi River", som er inspireret af de sortes migration over hele USA i 1930'erne. På grund af skiftende forhold for afroamerikanerne i de forskellige stater måtte de ofte flytte for f.eks. at få uddannelse eller arbejde. En omskiftelig tilværelse, der måske netop fint kan fremstilles i Florence Price fragmenterede univers. I sig selv var The Mississippi River et omdrejningspunkt i Florence Prices eget liv, idet hun flyttede fra Arkansas til Boston og tilbage igen, inden hun rykkede til Illinois. Floden i kristenreligiøs forstand gør sig også gældende i værket; linjer fra "Go down Moses" og Nobody knows"  indgyder en vis andagt og eftertænksomhed på flere måder, mens Gerschwin-agtige opgange i akkorderne sørger for en dejlig jazzet og afslappet stemning.

Men. Generelt er det bare ærgerligt, at Florence Price ikke valgte lidt færre temaer. Det er, som har hun så mange idéer, at hun kunne skrive mange flere værker. Det er en skam, at hun ikke udvælger langt færre musikalske idéer og udfolder dem, i stedet for en meget flakkende og ufokuseret samling skønne lydbidder, der kun svært fæstner sig i hukommelsen. 

Rachel Einarsson

Udgivet 21. januar 2022