16.02 2025

Han vil have dig til at forsvinde i musikken

Den store festkoncert i anledning af 75-års jubilæet for Islands Symfoniorkester nærmer sig. Den islandske verdensstjernepianist Víkingur Ólafsson vil være på scenen i koncerten, der finder sted i Harpa, Reykjavík den 6. og 7. marts i et spektakulært program. 

Blot nogle få måneder har Guðni Tómasson været adm. direktør for Islands Symfoniorkester. Nu imødeser han den store fejring af det orkester, som han faktisk allerede kender ret godt.
Mød Guðni Tómasson, hans ideer og tanker om Islands Symfoniorkester, ting han frygter, hans baggrund og ambitioner.

Det var slet intet problem at aftale en tid med Guðni Tómasson. Kort efter at have taget kontakt til ham er online interviewet i kalenderen. 

Den nye adm. direktør for Sinfóníuhljómsveit Íslands – Islands Symfoniorkester – virker åben, optimistisk og klar til at tage fat på det næste stykke fremtid for sit lands nationalorkester. Og så virker han til at være en visionær leder for den klassiske musik i Island og ønsker, at det 75-årige foretagende må være et orkester, der rækker ud og er en ambassadør for hele musiklivet i Island.

Måske det er symptomatisk for den islandske kunstkultur i det hele taget. 

Først og fremmest er Guðni Tómassons optimisme åbenlys. Faktisk begynder det ved hans navn. “Guðni betyder 'Guds ven' “, fortæller han mig i begyndelsen af samtalen, da snakken falder på udtalen af hans navn. “Det er sikkert bedst at være på det rigtige hold”, tilføjer han med et glimt i øjet. 

Der er endnu en grund til hans gode fornemmelse, når det drejer sig om hans nye job og ansvar for orkestret.

”Lára (Lára Sóley Jóhannsdóttir, orkestrets tidligere adm. direktør) har videregivet orkestret i en meget god tilstand”, siger Guðni Tómasson. Han virker til at være vant til situationen med at stå i spidsen for det eneste fuldtidsprofessionelle symfoniorkester i sit land. I nogen tid har han været interesseret i jobbet som orkestrets chef, siger han. Men faktisk har han arbejdet for orkestret i anden henseende i en periode. 2010-2014 var han bestyrelsesformand for orkestret – en tid, som betød en kæmpe forandring for Islands Symfoniorkester. Det faktum vender vi tilbage til. 

Guðni Tómasson har også arbejdet som journalist for RUV – Islands nationale TV-station.  Han var i forvejen engageret i kunst og klassisk musik, og derigennem startede han på stationen som radiojournalist i 2001. Det blev en tid med en lang stribe interviews, radioprogrammer og desuden udsendelser med orkestret fra 2006. ”Jeg har lavet interviews med mange af orkestrets gæsteartister, og det hjælper mig selvfølgelig en del nu”, reflekterer han. “Jeg har jo egentlig arbejdet med orkestret i 20 år, og jeg husker tiden, da orkestret spillede i Háskólabíó”, fortæller han og refererer til det tidligere hjem for orkestret og dets koncerter 1961-2011. Og så kom 2011, der blev et skelsættende år, idet Harpa endelig stod klart til at modtage publikum og til at være det fremtidige hjem for Islands Symfoniorkester. 

“Det var interessant; jeg var bestyrelsesformand, og pludselig kom der bare fuldt fokus på orkestret på grund af Harpa”, husker han. “Musikerne flyttede fra en gammel hyggelig koncertsal til Harpa, og det fik en kæmpe indflydelse på orkestret. Akustikken i Eldborg (den største koncertsal i Harpa) er meget exceptionel, og det var interessant at se musikerne lytte til sig selv i komplet nye omgivelser”, fortæller han. “Nogle musikere fra den tid er stadig med, mens der selvfølgelig også er kommet en del nyt blod til siden”, lader han mig vide.

Guðni Tómasson er ikke selv musiker, afslører han. Men musik har været en stor del af hans liv fra en tidlig alder. “Jeg begyndte at lytte til musik omkring 15-års alderen. Jeg var sanger i et rockband, inden jeg blev medlem af et herrekor. Faktisk har jeg engang sunget med Islands Symfoniorkester”, siger han. ”Faktisk sang jeg med Islands Synfoniorkester til 60-års jubilæet, hvor vi opførte Mahlers anden symfoni”, fortæller han. “Det var rigtig sjovt! Gåsehud og det hele!”

En slags musiker må han altså alligevel være, tænker man.

Nu er han gået ind i en ny fase i sin karriere, og den tager han imod med optimisme, nye idéer og entusiasme. “Det her er mit drømmejob, fordi jeg elsker musik”, siger Guðni Tómasson. “Det føles skønt, men det er også en vigtig funktion i det islandske samfund”, tilføjer han og åbenbarer, at han er bevidst om det ansvar, der er inkluderet i hans drømmejob. 
Hans ambitioner for orkestret er klare og kommer fra hjertet. De handler om uddannelse, rekruttering og det at være et orkester, der skal arbejde mange steder, i forskellige stilarter og funktioner for at tjene det islandske samfund.   

“I sidste ende er målet at hæve barren i vores kunstneriske liv, at gøre det stærkere. Og så ønsker jeg at rekruttere talentfulde og ambitiøse musikere”, siger han. Derudover er han også opmærksom på selve kulturen i orkestret. “Det er vigtigt, at folk har det godt i orkestrets miljø og at der er et interessant mix af musik for musikerne at spille. Vores sigte er altid at blive bedre og at tilbyde et program, der appellerer”. Han fortæller, at orkestret har en kunstnerisk vejleder, der sammen med en gruppe musikere, dirigenter og solister vælger repertoiret. Inklusion af musikerne er vigtigt for at forberede dem til de mange roller og funktioner i jobbet som musiker i Islands Symfoniorkester.

“Orkestret har så mange hatte”, siger Guðni Tómasson. Heriblandt gælder det også uddannelse, kontakt med publikum rundt i landet og turnéer både i udlandet og på hjemøen. “Også den vej rundt handler det om inklusion og ejerskab – at islændingene føler, at dette er deres orkester. At de kan være stolte af det“, siger han. Guðni Tómassons mål er også at fastholde orkestret på en international platform og at fortsætte med at indspille album. “Fremtiden er spændende”, siger Guðni Tómasson med sin karakteristiske optimisme.

Han er dog også bevidst om udfordringerne i at drive et orkester, men han vil ikke lade dem tage kontrollen. Kun nævner han arbejdet med at udfylde de tomme pladser i orkestret, da han bliver spurgt om eventuelle svagheder i orkestret. “Vi er en lille nation ude midt i oceanet. Det er ikke altid, vi har de folk, vi har brug for, og så må vi rekruttere fra udlandet”, siger han i en rolig og realistisk tone.

“Der er altid mange ansøgere til de ledige pladser for violiner og fløjter, mens det straks er sværere med instrumenter som f.eks. oboen. Hvis du ikke selv har folkene, må du få dem fløjet ind. Det koster en del penge”, er han bevidst om. Selvfølgelig er økonomi også et emne, og Islands Symfoniorkester har også haft sine up- og nedture i tidens løb. 

“I perioder var det meget svært at drive orkestret”, fortæller Guðni Tómasson. “Faktisk var hele projektet ved at falde til jorden kort efter dets fødsel. I en årrække indtil 1982 var orkestret styret af RUV, men siden fik det bedre vilkår, da folketinget tog over”, lader han os vide.

“Det er en metafor for, hvad mennesker kan gøre, når de slår sig sammen. Hele gruppen er koncentreret om at gøre denne ene vidunderlige ting, alle på samme tid. Det gør mig forundret. Måske er vi blevet vant til det, men lad os ikke glemme, hvor fantastisk det faktisk er.” 

Guðni Tómasson , adm. direktør, Islands Symfoniorkester

Han siger det ikke direkte, men det skinner stadig igennem, at han er bevidst om den økonomiske situation på grund af det politiske landskab. Det har en ret stor indflydelse på orkestrets vilkår. “Vi venter på, hvad den nye regering bestemmer sig for”, siger han og refererer til, at udkommet af folketingsvalget i november 2024 endnu ikke er helt klart. “Vi er støttet af nogle private supportere og af billetsalget, men først og fremmest får vi støtten fra Islands regering og Reykjavík kommune”, forklarer han.

Det kræver naturligvis en god økonomisk fundering at drive et nationalorkester, der består af 88 musikere. Men en investering giver sandsynligvis også et godt resultat på grund af den måde, den islandske kunstverden fungerer på.   

“Der er meget godt vand i Island”, forsikrer Guðni Tómasson mig. “Det er let for kunstnerne at operere her, og de samarbejder meget om hinandens projekter. Du kan bare ringe en kollega op, introducere dig selv (vedkommende ved sikkert allerede, hvem du er) og spørge: Kan du ikke lige hjælpe mig med det eller det, kan du lige spille basun sammen med mig?”, eksemplificerer han. ”Den kultur gør det hele meget kreativt. Folk er villige til at hjælpe og få tingene til at ske. Man kan lide at udvikle idéer, og det hele foregår i et levende miljø – det er meget inspirerende”, siger han på sin karakteristiske, rolige måde. “I Island læser vi også mange bøger, for vi er et meget kulturinteresseret land, hvor de forskellige kunstformer støtter hinanden. På den måde støtter alt den kunstneriske udgydelse”, konkluderer han.

Da han bliver spurgt om, hvad orkestrets styrke er, dukker evnen til at være fleksibel op i hans bevidsthed. “Nordisk musik og Shostakovich passer rigtig godt til Islands Symfoniorkester. Men det er et meget fleksibelt orkester. Musikerne kan jo også spille barok og musik fra filmen “Alene hjemme”. De kan let omstille sig mellem stilarter og forskellige happenings”, siger han med en vis skjult stolthed. Han nævner også Harpa som en stor styrke for orkestret, fordi det generelt er en stor magnet for den islandske kultur.

Selvom Guðni Tómasson i bogstavelig forstand bor på en ø, er han meget interesseret i at byde nye mennesker indenfor i den islandske kunstverden. “Vi behøver gæster for fremtiden, fordi islandsk kultur skal være mangfoldig”, siger han. Den nye generation er også en del af hans plan, selvom det kan være udfordrende. Det virker dog ikke til at skade eller bekymre Guðni Tómasson. “Interessen for klassisk musik viser sig ofte sent i livet. Det faktum vil ikke ændre sig dramatisk. Men vi vil stadig gerne vise unge mennesker, hvad klassisk musik er og hvad, det kan gøre. Hvis folk opdager magien tidligere, kan det fuldende deres liv”, mener han. “Der kommer så meget ny musik, og jeg er ikke bekymret for fremtiden for klassisk musik. Bortset fra, at vi selvfølgelig er afhængige af støtten fra politikere og af offentligheden generelt”, reflekterer han.

Som allerede nævnt, ser Guðni Tómasson lyst på fremtiden. Den nuværende chefdirigent, Eva Ollikainen fra Finland, vil tage på Europaturné med orkestret i foråret 2026, og i efteråret samme år vil den canadiske sopran og dirigent Barbara Hannigan tilslutte sig orkestret som ny chefdirigent på en treårig kontrakt. 

Samarbejder som Guðni Tómasson ser frem til.

Men hvad med ham selv?

Guðni Tómasson har også medregnet, at planerne for orkestrets udvikling også inkluderer ham selv som leder. Bl.a. ønsker han at tage mere uddannelse og at fortsætte processen i at udvikle idéer.

I disse dage er det dog 75-års jubilæet, der tager det meste af hans opmærksomhed.

Man mærker, at han ser frem til at opleve det, der er så værdifuldt og vigtigt for ham selv personligt.
“De endeløse dybder af oplevelser du kan nå med et orkester, bliver mere værdifulde nu. Det at forsvinde i musikken – at glemme alle dine problemer. Det er så dejligt at få en pause fra telefonen og lytte til rigtig, levende musik i stedet for”, pointerer han. Og så fortsætter selve orkestrets fysiologi med at fascinere Guðni Tómasson. “Det er en metafor for hvad mennesker kan gøre, når de slår sig sammen. Hele gruppen er koncentreret om at gøre denne ene vidunderlige ting, alle på samme tid. Det gør mig forundret. Måske er vi blevet vant til det, men lad os ikke glemme, hvor fantastisk det faktisk er”.

Jubilæumskoncerten finder sted den 6. marts og gentages den 7. marts 2025

Program:

Ingibjörg Ýr Skarphéðinsdóttir, ”Hátiðarforleikur” (premiere)

Jón Leifs, ”Darraðarljóð” (premiere) 

L. v. Beethoven,“Piano Concerto nr. 5”

R. Strauss, “Ein Heldenleben”

Eva Ollikainen, dirigent

Víkingur Heiðar Ólafsson, solist

Hallgrímskirkja Choir

Steinar Logi Helgason, kordirigent

Langholtskirkja Choir

Magnús Ragnarsson, kordirigent 

Rachel Einarsson