”Hvis du ikke bider, så ti stille”

Skrevet af Rachel Einarsson

Interview

Den argentinskfødte og herboende dirigent Saul Zaks er svær at få helt styr på. Han har en energi som få og en idérigdom så enorm, at man må opgive at få et overblik.

Jeg har kendt Saul i mange år og spillet koncerter sammen med ham, og jeg synes, at hans levende personlighed, sydamerikanske drivkraft og ekstraordinære sans for iværksætteri fortjener en omtale.

Lige nu er Saul Zaks aktuel med udgivelsen af CD’en ”Retrato del Carl Nielsen vol. 1” med det argentinske orkester Ensamble Tango XXI. Det sker som markering af, at Den Danske Kirke i Buenos Aires i år kan fejre sit 100-års jubilæum.

nu mikser Carl Nielsen med argentinsk tango i en hidtil uhørt enhed.

Saul Zaks bor i Aarhus centrum. Så meget centrum, som det næsten kan lade sig gøre. Hans lejlighed er lille, men hyggeligt indrettet med få, udvalgte ting, der vidner om hans argentinske herkomst og internationale forankring. Han tilbereder en god, stærk kaffe, og vi sætter os op på toppen af ejendommen, hvor der er fælles terrasse og udblik over byen.

Udblik er i øvrigt helt betegnende for Saul. Han er født i Argentina og flyttede til Israel i 1977 i en alder af 17 år. Her mødte han siden sin kæreste og senere hustru fra Danmark. Hun arbejdede i en kibbutz, og efter at have prøvet sig lidt frem både i Israel og Danmark endte parret med at slå sig ned i Danmark. Parret er nu skilt, og sammen har de to sønner, der ligeledes bor i Aarhus og i øvrigt også beskæftiger sig med kunst og musik. 

”Jeg har et fantastisk liv”, konstaterer Saul Zaks, når han taler om sin familie. Taknemmeligheden ligger lige under overfladen. Men også musikken giver ham grund til taknemmelighed. Saul Zaks er uddannet i direktion på solistklasseniveau i Jerusalem, og i en årrække underviste han i musikteori, direktion og musikhistorie på Det Jyske Musikkonservatorium. Senere skiftede han til jobbet som dirigent for Syddansk Universitets Kammerkor i Odense. ”Jeg startede med koret i begyndelsen af 00’erne”, fortæller han.

”Jeg har altid haft det med, at jeg ikke kan stå stille. Og der var muligheder her i Danmark”, husker han om begyndelsen af dette årtusinde, der også blev indledningen til en årrække med mange projekter herhjemme.

Det er tilsyneladende aldrig svært for Saul Zaks at finde inspiration til projekter; fra sin tid i Jerusalem husker han særligt en af sine lærer. ”Mendi Rodan (1929-2009) var min lærer i Jerusalem. Og så var han også holocaust-overlever. Han sagde: ”Alt det der ikke findes, kan skabes”, fortæller Saul Zaks og lyder som om, han er ganske enig.

Listen over events som Saul har skabt, kan da også blive ganske lang, hvis alt skal med. Vi må nøjes med et uddrag i denne sending.

Som nævnt satte han gang i Syddansk Universitets Kammerkor, som er noget af det første, han skabte i Danmark.
Siden etablerede han projektorkestret Syddansk Universitets Symfoniorkester, nu Syddanske Studerendes Symfoniorkester, som han også selv dirigerer. I 2014 indtog orkestret Carnegie Hall, New York, mens skuespiller Viggo Mortensen tog sig af orkestrets rejseudgifter. To år senere blev orkestret nomineret til en Latin Grammy i kategorien Best Tango Album. Det skete med albummet ”Sax To Tango”, der er indspillet sammen med tangospecialisterne Julio Botti og Pablo Ziegler. Førstnævnte er et stort navn indenfor genren Nuevo Tango, som han giver lyd til via sin saxofon, mens Pablo Ziegler har en fortid som Astor Piazzollas pianist.
Intet mindre.

Året efter trådte Saul Zaks op på dirigentpodiet i Lincoln Center New York for at dirigere et kæmpe kor med orkester i en koncert med urpremiere på argentinsk musik. Temaet var Tango Credo, og musikken foldede sig ud i koncertformatet Distinguished Concerts International New York (DCINY), der hvert år arrangerer flere internationale koncerter.

Herhjemme var Saul Zaks i øvrigt på scenen som dirigent i Det Himmelske Show i Jyske Bank Boxen i Herning i 2019-udgaven.

Man kan også sætte iværksætterprojektet Misatango Festival på listen over Sauls helt store bedrifter. Som initiativtager til Misatango Festival har Saul føjet en international korfestival med hovedsæde i Wien i søen, og som i alt andet tager han selv del i udførelsen. Festivalen er afholdt for i år, og derfor var Saul i Berlin Philharmonien dette forår for at dirigere til festivalen. Kor fra hele verden kan tilmelde sig Misatango Festival og få lov at synge med på storslået argentinsk musik. Næste år folder festivalen sig ud i Paris. Voila. På Sorbonne Université, for at være helt præcis. 

Men det skal også med, at Saul Zaks desuden har skabt projekter for at modvirke mobning blandt børn via musik, arrangeret koncerter med musik fra de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig, ligesom han var garant for, at det ukrainske børnekor Shchedryk
Children´s Choir, Kyiv, i 2022 kom til Danmark for at give koncert. En mission, der selvsagt krævede en masse logistiske krumspring på grund af krigens udbrud.

I øjeblikket lever Saul Zaks et lidt mere stille projekt-liv i Danmark. ”Der er ikke så meget støtte fra fonde lige nu”, siger han. ”Jeg laver ikke så mange ting her lige nu. Der kommer penge til projekter, men ikke i det omfang, der skete før”, er status ved vores første møde til dette interview. ”Jeg bliver hverken ked af det eller sur over det. Jeg er bare lidt ærgerlig over det”, funderer han.

Man fornemmer også, at der for Saul Zaks er tale om et mindre sammenstød mellem den danske og argentinske mentalitet og måde at gå til nye ting på.
”Herhjemme sover det lige nu. Men det er dog ikke dødt”, siger han med en bevarelse af optimisme. ”Det er svært at bygge en tradition for noget her i Danmark. Jeg har brug for, at nogen kan se en lang linje i idéerne og vil bygge noget op”, konstaterer han.

Men måske vores kulturer i virkeligheden også har nogle fællestræk — hvert sit udtryk i drivkraften, men alligevel omtrent samme styrke. I så fald skal vi danskere ifølge Saul finde noget gammelt frem fra gemmerne.

”I er vikinger, I tør meget. Men I tør på en skandinavisk måde. I skal tilbage til de gamle vikinger”, siger han ivrigt uden at virke bedrevidende. Og så sammenligner han med stilen i argentinsk fodbold. ”De argentinske spillere bider! De har ikke noget at tabe”, næsten råber han.

”Hvis du ikke bider, så ti stille”, afslutter han præcist. Med sin sædvanlige klarhed. Saul er ikke en mand, der tvivler og vakler. Somme tider virker det som om, at han springer den fase helt over, der kan kaldes overvejelsesfasen. Saul ved fra start, om en idé skal følges op eller ej.

Saul Zaks søger i øjeblikket udenfor Danmark for at sætte nye musikalske events i søen. ”Jeg laver nogle ting i Argentina. Jeg bruger Argentina som en knap til at komme videre ud i verden. Og vi står på de største scener”, siger han og nævner i den forbindelse Misatango-festivalen i Berlin. Via samarbejde med argentinske musikere kommer han rundt til andre store events andre steder i verden. Men hvordan får man sparket alle de her ting i gang? ”Jamen, det er ret enkelt. Jeg spørger pænt”, siger Saul, der som tidligere antydet altid foretrækker korte og konkrete svar på både praktiske og mere komplicerede spørgsmål og udfordringer. Hurtig handling og konkrete svar. Er døren lukket, så gå videre til den næste. 

Nu er det så Carl Nielsen-udgivelsen, der fylder. Det vender vi tilbage til om et øjeblik. For har man trods alt ikke brug for et fast holdepunkt midt i alle de omskiftelige projekter?

Her føler jeg på en måde en lille medvirken til, at Saul Zaks siden 2012 har været ansat som kunstnerisk leder for den internationale musikkonkurrence Summa Cum Laude International Youth Music Festival, der hvert år finder sted i Wien. Her mødes ungdomsorkestre og ungdomskor fra hele verden og dyster i forskellige kategorier, mens de får lov at optræde i Den gyldne sal – den verdensberømte sal i Musikverein, hvorfra man hvert år kan følge de kendte nytårskoncerter med Die Wiener Philharmoniker.
I 2012 var jeg personligt selv en del af Syddansk Universitets Symfoniorkesters 2. violingruppe med Saul Zaks som dirigent til SCL. Vi spillede naturligvis bl.a. argentinsk musik, og Paolo Russo var vores solist på bandoneón. Vi fik en fornuftig placering i konkurrencen. Men Saul Zaks fandt også sit fremtidige job i den anledning.

”SCL er min faste base nu”, fortæller Saul Zaks. ”Jeg rejser lidt mindre nu. Under coronapandemien fandt vi ud af, at meget kan klares og aftales via online-møder. Så nu rejser jeg til Wien ca. hver tredje måned”, fortæller han om arbejdet med at finde samarbejdspartnere, repertoire til festivalerne og sørge for generel gennemførelse af konkurrencerne, der appellerer til unge fra hele verden i alderen 9-26 år. I 2025 er Strauss tema på SCL.  

Sideløbende med SCL passer Saul Zaks også fortsat sit engagement ved Misatango Festivalen, hvor han både tager sig af rollen som kunstnerisk leder og dirigent. Men Saul har endnu et holdepunkt på den anden side af kloden, idet han også er tilknyttet konservatoriet i Buenos Aires. Her arrangerer han forskellige projekter, samler musikere og sangere og laver udgivelser af forskellig art.
Netop det forestående album ”Retrato del Carl Nielsen vol. 1”, der udkommer den 21. juni, er resultatet af et samarbejde med argentinske musikere. Et harmonisk sammenstød mellem den danske og argentinske mentalitet med melankolien fra Norden og fra Syden i centrum. Et møde i melankoli, som Saul holder meget af. 

Ved vores møde på Saul Zaks tagterrasse var telefonen aldrig langt væk. Det var smilene og nærværet heller ikke. Kontakten til verden klarer han på forskellige sprog, ofte spansk.
Foto: RE

Saul Zaks og jeg mødes i Aarhus igen, og på det tidspunkt er udgivelsen rykket tæt på. Vi taler om projektet, og undervejs opstår et spørgsmål, som Saul umiddelbart ikke kan svare på. Han ringer derfor straks til en ven. Som ikke lige er ved telefonen. Saul indtaler derfor fluks en besked på spansk på telefonsvareren. Kort, direkte og præcist. ”Nå, han sover nok nu”, siger Saul, da han har lagt på. Og jeg forstår, at han har ringet op til den anden side af Jorden.

Saul svarer i øvrigt som regel selv lynhurtigt på beskeder, man sender ham; som er han bidt af altid at være i gang og følge med. Være tilgængelig, åben for nye muligheder, hjælpe andre videre og selv komme videre i sine projekter. Der kan være sekunder fra udtalelsen af en idé til det første telefonopkald for at undersøge den første ting i dén idé. ”Jeg kan ikke lade være med at få idéer”, siger han helt nøgternt. ”Jeg lytter til mig selv, forkæler mig selv og reflekterer over mig selv. Jeg er taknemmelig for det liv, jeg har. Jeg er 63 år, men egentlig er jeg 20-25 år. Hvis de ringer fra Carnegie Hall, så er det fint. Gør de ikke, så er det også ok. Jeg laver det, jeg er. Og det føler jeg mig priviligeret over. Jeg siger mange ting på én gang. Men det er også ok”, siger han i en lettere koncentreret talestrøm, der slutter i en slags diminuendo. 

Carl Nielsen skal der også siges noget om. ”Titlen betyder ”Portræt af Carl Nielsen”, og musikken er skrevet over motiver og temaer, der er hentet direkte fra Carl Nielsen”, forklarer Saul om albummet, der rummer tangomusik arrangeret i Carl Nielsen-temaer. Til at udføre denne opgave har han engageret den argentinske Latin Grammy-nominerede komponist Ariel Pirotti. Han er bl.a. leder af tangoorkestret på Universidad Nacional de las Artes i Argentina. Sangerinden Ivana Fortunati synger de spansksprogede sange på albummet, mens María Julia González Sendín synger på dansk. Bl.a. kan man nyde hende synge ”Sænk kun dit hoved, du blomst”. Saul Zaks dirigerer.

At ”Retrato del Carl Nielsen vol. 1” er skabt som en markering af Den Danske Kirke i Buenos Aires 100-års jubilæum er endnu et udslag af Saul Zaks’ udtalte evne til at skabe; at han er en slags elitegymnast i at tænke musikalske projekter ind i en øvrig sammenhæng og finde kunstnere til udførelsen. Og så er udgivelsen også en taksigelse til det danske kongehus for dets tilstedeværelse i det danske samfund i Argentina. En hyldest formet af dansk nationallyd koblet til argentinsk hjerterytme, kunne man også sige.

Makkerparret Saul Zaks og Ariel Pirotti valgte at arbejde med Carl Nielsen af flere årsager.

”Hans sange og temaerne i hans musik er genkendelige for alle, også for de danske menigheder i Argentina, både de almindelige sange og salmerne, man synger til højtiderne”, forklarer Saul Zaks. Samtidig foregriber det et rundt tal næste år. ”Til næste år fejrer man 160-året for Carl Nielsens fødsel; en begivenhed som betyder meget for dem, der holder af hans musik. Og så er han utvivlsomt Danmarks nationalkomponist”, vurderer Saul. ”Vi har valgt både genkendelige motiver og kendte temaer fra hans kompositioner, der er blevet vævet meget fint ind i både arrangementerne af hans sange og i nye kompositioner”, formulerer han yderligere sin præsentation.

Og der kom det igen: Den meget korte afstand mellem idéens fødsel og det øjeblik, han tager det første skridt mod en realisering. Man skal gøre, hvad man kan. Med det samme.

Fra fredag den 21. juni 2024 kan alle tilgå Carl Nielsen udsat for argentinsk tango på diverse streamingtjenester.

”Det hedder Vol. 1”, skriver jeg til Saul efter vores sidste møde. ”Kommer der mere?” ”Ja, der kommer et album mere senere”, lyder svaret, der popper op på Messenger.
Med det samme.

Udgivet den 18. juni 2024