02.12 2025

På opdagelsesrejse i juleland

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

Koncertanmeldelse

Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester,

Juleshowet 2025

Værket, Store Sal, Randers,
lørdag den 29. november 2025

I flere år har jeg i pressen og på internettet kunnet se, at Danmarks Underholdningsorkester har været på juleturné rundt i det ganske land med R&B- og popsangeren Burhan G, og da foromtalen lovede mig intet mindre end en magisk oplevelse, måtte jeg naturligvis til sidst afsted. Jeg er selv klassisk og jazzmusiker, og det er med det fortegn, at den efterfølgende omtale skal læses. Jeg var med andre ord klart på udebane, og det er faktisk virkelig sjovt at være det en gang imellem.

Det første tegn på, at noget ikke var som ved de symfonikoncerter, jeg plejer at gå til, var publikum. Det var helt klart det bredest sammensatte publikum, jeg nogensinde har set. Alle aldersklasser var repræsenteret lige fra børnene til pensionisterne, og lige sådan var det mennesker fra mange samfundslag, som havde fundet vej til Værket i Randers denne novemberaften kort før advent. Alle var de talrigt kommet for at få en hyggelig julestund sammen med det velkendte orkester og ikke mindst den kendte solist. Og det var lige præcis, hvad de fik.

Danmarks Underholdningsorkester er et fænomen i sig selv på den danske musikscene. Det hørte i mange år under DR, men blev nedlagt i 2014. Gud hjælpe mig om ikke det lykkedes orkesteret ikke alene at hive sig selv op ved hårene og overleve, men det har endda også fået en skarpere profil, dels som internationalt profileret Mozart-orkester, men også på deres talrige koncerter rundt om i landet med flere forskellige kendisser fra underholdningsbranchen. Fremragende godt gået, og orkesteret under ledelse af engelske James Sherlock gjorde da også en glimrende god figur ved denne lejlighed.

Når så mange så forskellige mennesker alle skal have en god oplevelse, er der selvfølgelig nogle ting, der skal undgås. F.eks. udfordringer. Og det var der heller ikke her. Burhan G fremstår som en hyggelig, samlende figur på scenen, og det virkede som om, han med vilje trak tempoet ud af forestillingen, så vi alle kunne trække vejret dybt og synke tilbage i stolen sammen med vores hygge-R&B-crooner oppe på scenen.  Repertoiret er der ikke mange kanter i, ingen kan vist føle sig stødt på manchetterne af melodier, der stammer fra kunstnere som Jesper Fårekylling, Bamse, Lis Sørensen og andre. Vokalt var Burhan måske en anelse indisponeret, men han klarede elegant skærene med god og professionel mikrofonteknik, og han blev godt sekunderet af en veloplagt Mathilde Emilie.

Meget af showet var lagt an på at få det talstærke publikum til at synge med på de velkendte hits, men det fungerede først rigtig godt, da Burhan var nået til sin egen kalendersang fra Tinkas Juleeventyr. Det er der en god forklaring på: alle sangene ligger i Burhans stemmeleje, nemlig alt, alt for højt til almindelige folk. Der sker derfor det, at alle har svært ved at finde et stemmeleje, der kan passe. Damerne lægger det hele en oktav ned, og derfor kan man ikke høre dem, og herrerne zapper rundt mellem forskellige muligheder og giver til sidst op, og så kan man selvklart heller ikke høre dém. Problemet kunne løses med nogle toneartsskift undervejs, det skulle være muligt at klare for en fiks arrangør.

Til sidst en dråbe malurt i bægeret ovenpå et vellykket, om end efter min mening muligvis ikke decideret magisk show: Lyden!

Den bar en stor del af ansvaret for, at oplevelsen blev mindre magisk end strengt nødvendigt. Nu er Deres udsendte anmelder en sur gammel organist og mangeårig konservatorielærer, der har tilbragt et helt arbejdsliv med at brokke sig over andre folks musiceren, men det gik aldrig op for mig, hvorfor i alverden orkesteret skulle været så hårdt forstærket op, som tilfældet var på denne aften. Den høje lydstyrke truede flere gange med at overdøve solisten. Jaja, forskellige genrer har forskellige konventioner på det område, men det er vel trods alt ikke meningen? Ligeledes udvisker de mange decibel simpelthen nuancerne i klangen, i dette tilfælde sågar i en sådan grad, at det til sidst bliver svært at høre forskel på en klarinet og en trompet.

Alle disse problemer kunne have været løst ved helt enkelt at skrue lidt ned.

Ulrik Spang-Hanssen