10.09 2025

Musik fra allerøverste tagterrasse kalder til samling

Nå, endnu en barokudgivelse – og så alligevel: Hvor tit er du stødt på en omgang frisk, udbasunerende tårnmusik fra det 18. århundrede? En nærmest nu uddød, men stadig helt og aldeles charmerende genre, som på grund af sin særlige tilværelse også har en nøje udvalgt instrumentering og stil – nej vel?

Jeg siger det igen: Det er virkelig lækkert at sidde med en ægte, informativ booklet i hænderne; det er luksus at kunne få en skræddersyet forklaring til musikken, man netop lytter til. Især når man er så priviligeret at få lov at lytte til sjældent opført musik.

I bookletten her kan man f.eks. læse om tårnmusikken, at den især trivedes i den tidlige europæiske middelalder, og nærværende album giver os lyden af tårnmusikken fra den wienske velstående periode. Oprindeligt kommunikerede man i byerne fra et tårn for at advare borgerne om fare, og denne opgave blev før middelalderen varetaget af en tårnvagt. Men siden blev opgaven overtaget af et mindre musikensemble, som også trådte frem i toppen af et tårn eller på en balkon. Med tiden spillede ensemblet ikke kun til advarsel, men fik faste spilletider på særlige dage i ugen, ligesom musikerne også markerede festdage i f.eks. påsken og julen med musik ud over byen. Der blev også spillet fra tårnene i forbindelse med kejserlige fejringer.

Der kan skrives mangt og mere om denne genre. Det kan man selv forsyne sig med i bookletten. Men med hensyn til instrumentation er det vigtigt at bemærke, at besætningen ofte inkluderer instrumenter, der larmer nok til, at de kan høres af lyttere, der ikke selv befinder sig i tårnet. Det forekommer dejligt logisk. Derfor har især trompeter og pauker en helt særlig rolle i dette repertoire og dermed mulighed for at shine og brage igennem. Endda fra en flot udendørs scene. Man føler sig dejligt hensat til fortidens kejserlige storhed med brede kandelabere bag borgens tykke mure. Der er 40 små satser fordelt på 14 værker på CD'en, og de er skrevet af syv forskellige komponister. Nogle af værkerne er endda indspillet for første gang med denne udgivelse.

Habsburg-kejserne Joseph I og Charles VI var særligt begejstrede for denne musikalske genre, og det er da også en vis majestætisk stil, der generelt er styrende. Man genkender især den rytmiske figur ”bum bummelum-bum-bum” i pauken sammen med en tom kvintakkord udført i trompetfanfare. Andre steder kan man iagttage en måske lidt komisk trille i en nedadgående figur i trompeten – det er, som ligger trillerne lidt for tætte for en trompet, så det lyder lidt kluntet. 

Carl Reinhardt (1711-1767) er repræsenteret i udgivelsen; han skrev musik for det katolske kloster Schottenstift og Domkirche St. Stephan i Wiens centrum, og han var med til at vise, hvordan det kongelige kapel deltog i at udvikle nye musikalske tendenser. Ignaz Prustmann (ca. 1683-1723) viser i sine værker, hvordan den kirkelige musik smeltede sammen med den verdslige i perioden, og han gav god plads til netop trompeter og pauker.

Rent musikalsk minder melodierne og tætheden af harmonier om meget andet musik fra perioden. Flere gange ledes tankerne over på A. Vivaldi; man er i et velkendt melodiområde, og strygerne har stadig en betydelig rolle i et lettere dansant og let transparent lydbillede.

Men hold op, hvor er det en interessant indspilning. Man ville ønske, at man kunne hoppe ind i fortiden i blot 15 minutter og overvære sådan en tårnkoncert live? Elegant, charmerende og bare luksuriøst.

Så hvis du selv er ejer af en balkon eller måske ligefrem et tårn, er det da bare at slå dørene op og skubbe soundboxen ud i det fri og trykke på on!

Rachel Einarsson